23948sdkhjf
>

Jagter elever under DM i Skills

Det lange lys er tændt i jagten på elever til social- og sundhedssektoren, når DM i Skills går i luften idag torsdag i København.

Læs også: Sosu-sejr til Mike og Cecilie

Ifølge Dansk Industri er Skills et af de største udstillingsvinduer til unge, der skal i gang med at vælge uddannelse. Og derfor er DIs medlemsvirksomheder også talrigt til stede til arrangementet.

Det skriver DI i en pressemeddelelse.

Skills er fest og alvor
DM i Skills er dyb alvor for mange af de over 100 DI-virksomheder, som i år er repræsenteret i Bella Centret.

DI, kommunerne, regionerne og virksomhederne kæmper for at få de unges opmærksomhed og tiltrække flere lærlinge til de erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne mangler faglærte.

For mens nogle erhvervsskoleelever har svært ved at få en praktikplads inden for bestemte brancher, så er der efterspørgsel efter elever i andre brancher, f.eks. inden for social- og sundhedssektoren.

- Der er i den offentlige debat meget opmærksomhed på, at virksomhederne opretter for få lærepladser til erhvervsskoleelever. Helt berettiget. Men det er ikke det fulde billede. Der er også brancher, som har vanskeligt ved at finde elever f.eks. inden for fagene industritekniker og maskinsnedker.  Derfor er det også uddannelser, som kan opleves på DM i Skills, siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI.

DM i Skills forløber fra torsdag til lørdag i Bella Center, København.

Kilde: https://www.danskindustri.dk/om-di/konta...

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125