23948sdkhjf

Nye plejeboliger og ældrecentre på vej

Plejeboliger
Egedal Byråd har godkendt projektforslag, byggeprogram og skema A for opførelse af 78 almene plejeboliger og tilhørende serviceareal - Plejecenter Hyrdevænget.

Ølstykke almennyttige Boligselskab er bygherre på de nye plejeboliger, som har en gennemsnitlig størrelse på cirka 68 kvm. Servicearealet bliver på 500 kvm.

Plejecenteret opføres ved Dam Holme, Egedal By Syd./Egedal Kommune

Tilbygning til plejecenter
Nordfyns Kommunalbestyrelse vedtog i forbindelse med budgettet for 2019 at udvide plejecenter Møllehaven i Bogense.

Udvidelsen omfatter en bygning med 12 nye boliger samt en servicebygning med blandt andet administrationslokaler samt aktivitets- og samværstilbud.

Kommunalbestyrelsen godkendte forleden skema A for byggeriet, hvor boligarealet har en forventet samlet anskaffelsessum på 21,4 mio. kr. og servicearealet en forventet samlet anskaffelsessum på 8,9 mio. kr.

Byggeriet er sendt i udbud, og det forventes, at byggeriet igangsættes i april 2020.

Kommunalbestyrelsen har samtidig vedtaget det nye plangrundlag for Plejecenter Møllehaven og friluftsstationen i Bogense endeligt./Nordfyns Kommune

Plejeboliger
Køge Byråd har anlægsbevilget 23,138 mio. kr. til et plejeboligbyggeri med 10 boliger, som opføres i tilknytning til Køge Nord Plejecenter, og 3,290 mio. kr. til de tilhørende servicearealer.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2020-2023 at afsætte 26,428 mio. kr. til erstatningsbyggeri for botilbuddet Føllehavegård, idet botilbuddet ikke er tidssvarende.

Boligerne bliver 75 kvm store og det tilhørende serviceareal bliver cirka 100 kvm stort.

Byggeopgaven sendes ifølge tidsplanen i udbud i totalentreprise til foråret, og byggestarten er programsat til december 2020./Køge Kommune

Seniorboliger
Halsnæs Byråd har vedtaget lokalplan 04.88 for Bovieran seniorboliger på Aavej i Frederiksværk endeligt under forudsætning af, at byggeriet følger hovedlinjerne i det skitseprojekt, Bovieran har præsenteret.

Det planlagte byggeri omfatter 55 boliger til seniorer samt en gæstebolig bundet sammen i et stort fælles gårdrum i form af en stor vinterhave.

I vinterhaven etableres der blandt andet et fælleshus, der kan bruges af beboerne til diverse aktiviteter, beplantning, sø med videre.

Byggeriet opføres i tre etager og med en tiphøjde på vinterhaven på 14 meter. Byggeriet placeres i den sydlige ende af grunden, ned mod Syrenvej, og dermed så langt fra det omkringliggende boligområde som muligt./Halsnæs Kommune

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125