23948sdkhjf

Hemmelige snakke om fremtidens plejeboliger

Når Velfærdsudvalget i Frederikssund Kommune drøfter fremtidens plejeboliger og antallet heraf, sker det i al hemmelighed.

Simpelthen fordi, man ikke vil skabe 'unødig uro', lyder forklaringen i Frederiksborg Amts Avis.

Til avisen siger Lissi Gyldendahl, formand for det lokale ældreråd:

- Jeg synes, det er underligt, at man ikke må se de forskellige scenarier og analyser, de skal drøfte i Velfærdsudvalget. Jeg har forsøgt mig hos politikere i udvalget, men de siger, at det er underlagt tavshedspligt.

Det er ingen hemmelighed, at Ældrerådets bekymring går på, at kommunen vil lukke plejehjem. Plejehjemmet Tolleruphøjmener ældrerådet kan være i spil. Eller pladser på et af de andre plejehjem. Det frygter Lissi Gyldendahl, fordi 'folk er så glade for at bo på Tolleruphøj'.

Hun påpeger, at Frederikssund Kommune ikke siden starten af 2019 har været i overskud af kommunale plejehjemspladser - heller ikke selvom Attendo har åbnet et friplejehjem i kommunen.

Der findes ikke skriftlige bilag til sagen i Velfærdsudvalget, og det skyldes i følge Helle Hagemann Olsen, direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed, at der kun er tale om en mundtlig præsentation på mødet.

- ... Vi bliver nødt til at kvalificere materialet så meget som muligt, og vi ønsker ikke at skabe unødig uro og forvirring, forklarer Helle Hagemann Olsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078