23948sdkhjf

Pårørende sender spontane takkebreve til plejehjemsledere

Der er kærlighed i luften fra pårørende, der ikke har lov til at besøge deres families ældre på plejehjemmene. Således oplever plejehjemsledere i disse dage rosende ord fra pårørende, der er taknemmelige for den indsats, der iværksættes på landets plejehjem.

Nogle steder beretter om personale, der overnatter i fællesstuerne. Andre om fællessang på gårdarealer fra frivillige, der gerne vil sprede glæde.

På plejehjem i Greve Kommune oplever plejehjemslederne at få takkebreve. Det fortæller Martin Nordentoft Rasmussen, der er centerchef i sundhed og pleje til den lokale avis, Sydkysten.

- De pårørende tager det flot, og flere plejeledere har modtaget takkebreve fra familier til beboere på plejecentrene. Familiemedlemmerne er jo bange for, at de er smittespredere og vil jo gøre alt for at værne om deres kære, så de holder sig væk, siger han til avisen.

Greve Kommune har på sin Facebook-profil delt historien om en borger, der grundet den pressede situation selv har frasagt sin ret til rengøring via hjemmeplejen.
- Det kalder vi samfundssind, skriver Greve Kommune på Facebook.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203