23948sdkhjf
>

Brug os, men brug os med omtanke og bedst muligt!

Midt i denne svære og kaotiske tid for borgere og pårørende er demenskoordinatorer i flere kommuner indkaldt og overflyttet til nye funktionsområder som en del af kriseberedskabet mod Covid-19.

De kan i nogle kommuner ikke længere aflægge de vante besøg eller ringe til borgere med demens eller pårørende. Andre opgaver er helt naturligt prioriteret op. 

Denne tid er vanskelig for alle, og jeg vil gerne fokusere på de, der i sandhed er havnet i en særdeles vanskelig situation, nemlig borgere med demens og deres ægtefæller.

De får – som andre - ikke besøg af familie og venner, og mange er meget alene.

Dagcentre, rådgivnings- og aktivitetscentre, motionstilbud mv., der normalt bidrager til en indholdsrig hverdag, er i mange kommuner lukket. Det giver udfordring – både for dem, der bor alene og for dem, der har en ægtefælle.

Den nødvendige struktur i hverdagen er brudt og for mange ægtefæller mangler hverdagens pusterum og aflastning. Jeg finder, at der er et behov for at situationens alvor kan lindres f.eks. gennem samtale med den kendte demenskoordinator.

DemensKoordinatorer I DanmarK hilser i lyset af ovenstående direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms melding velkommen. Søren Brostrøm gav udtryk for, at der er behov for fokus på folkesundheden i bred forstand, og at der også skal være fokus på mental sundhed.

Kommuner og myndigheder skal overveje, hvordan demenskoordinatorers kompetencer bruges bedst muligt i den enkelte kommune.

For mange af ’vores borgere’ er det af afgørende betydning, at den kendte demenskoordinator er til rådighed telefonisk. Endnu bedre, hvis de har tid til at ringe til de familier med ekstra udfordringer eller mulighed for at aflægge besøg i særligt sårbare hjem – selvfølgelig under hensyntagen til de gældende retningslinjer.

Vi er glade for at vide, at demenskoordinatorer i nogle kommuner arbejder hjemmefra og tilbyder telefonvejledning af borgere, plejepersonale og pårørende, og at dagcentre i enkelte kommuner er åbne i begrænset omfang for 'særligt sårbare'.

Følgende er eksempler på tre situationer under Covid-19, hvor demenskoordinatoren vil kunne gøre en forskel i alle kommuner:

For mange par, hvor den ene har en demenssygdom, giver det udfordringer at skulle være sammen alle døgnets timer. Situationen kan give behov for samtaler med demenskoordinatoren, der kan vejlede om alternative aktiviteter, og om hvordan man som rask ægtefælle kan skabe sig et lille ”frikvarter” i den anderledes hverdag.

Børn af aleneboende mennesker med demens kan også have behov for en samtale med en demenskoordinator, der kender deres mor eller far for at få viden om, hvordan de hjælper bedst muligt, nu når de vanlige besøg ikke er mulige.

Når beboere på plejehjem ikke kan modtage de vante besøg, ændres hverdagen for mange. Langt de fleste plejehjemsbeboere har en demenssygdom, og det kan være svært at forstå, hvorfor familien ikke kommer som vanligt, hvilket måske medfører en anderledes adfærd. Plejepersonalet kan have behov for at søge råd og vejledning hos den demenskoordinator, som kender beboeren. Den mulighed eksisterer fortsat i nogle kommuner, men ikke i alle.

Mange, der er kognitivt udfordret, har svært ved at gennemskue, hvor alvorlig den negative nyhedsstrøm - i det ofte konstant tændte TV – er. Uro og spekulationer kan afføde behov for en snak med demenskoordinatoren. En mulighed som ikke alle har for nuværende.

Det er vigtigt for DemensKoordinatorer i DanmarK at slå fast, at der ikke skal herske den mindste tvivl om, at i det øjeblik, der er behov for indsats uden for demenskoordinatorens vanlige funktionsområde, er de klar. Men indtil da er det min opfattelse, at koordinatorerne bedst bruges som støtte og psykosocialt beredskab for mennesker med demenssygdom og deres ægtefæller og for det plejepersonale, som er spændt ekstra hårdt for.

Så brug os, men brug os med omtanke og bedst muligt for borgerne.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.094