23948sdkhjf

Læs de gode råd fra eksperten: Sådan håndterer du hudsult under epidemi

Hvordan skal jeg holde afstand, når et kæmpe kram er det noget af de vigtigste, de ældre har behov for i disse tider?

Sådan et spørgsmål stiller mange plejepersonaler sig selv i øjeblikket. Et meget vanskeligt dilemma, fordi fagkundskaben naturligvis tæller mest: Smittespredningen går hurtigt, den er farlig, og afstand og hygiejne er vigtigst.

Charlotte Voetmann, der er neuropædagogisk konsulent og specialist i hudsult, forklarer:

- Vi ved, at personer med nedsatte kognitive funktioner har behov for ”huskesporerne” i kroppen, som danner en dybere, positiv følelse, der sidder længere end verbal anerkendelse. Mennesker, som har brug for tryghed gennem berøring og for at mærke sig selv og blive bekræftet, kommer i underskud.

- Men når de kognitive evner ikke rækker til at forstå omverdenen, men kan mærke at hverdagen er anderledes, kommer man på overarbejde med sig selv og det kan i sig selv give uro, siger hun.

Hun forklarer, at sultne sanser i værste fald kan give uro.

Ved almindelig positiv berøring frigøres krammehormonet Oxytocin. Et hormon som udover at være et kønshormon og tilknytningshormon for begge køn har en reducerende effekt på stress, irritation, aggressivitet, angst. Desuden fremmer det tryghedsfølelse og immunsystemet samt indvirken på søvnkvaliteten. Ved manglende berøring kan kroppen komme i ubalance i vores system.

- Ved underskud i stimulation af vores største sans - huden, kan der ske en adfærdsændring i form af humørsvingninger, kontaktsøgende, modsætte sig personlig pleje og hygiejne, øget følsomhed overfor træk, hændervridning, have tendens til at gnubbe, klø og kradse sig, bide og slå, bliver stresset som tager til i løbet af dagen, piller i alting og i værste fald tiltagende seksualiserende adfærd.

Charlotte Voetmann kommer her med gode råd til  fokus på andre former af stimulation af huden, selvom det ikke kan erstatte et godt KRAM. 

  • Husk øjenkontakt og et varmt smil med de mennesker vi møder kan ske også på behørig afstand
  • Nogle anerkendende små bemærkninger
  • Video- eller telefonopkald daglig
  • De pårørende og især børnebørnene kan sende mange mails med fotos
  • Musik og sang, gerne synge sammen
  • Musikpude med vibrator
  • Øget øjenkontakt og fysisk kontakt med kæledyr
  • Et varmt pelsdyr i skødet eller lignende materiale, varm pose med kirsebærsten eller bygkorn
  • Brug af tyngdedyne (kædedyne/ kugledyne/granulatdyne/fiberdyne) og -pude i hvilestunder og om natten
  • Børste, trykke, gnide, kilde med forskellige materiale
  • Brug forskellige massage bolde, børste og andre redskaber til massage af hovedbund, håndmassage og fodmassage
  • Hårde, faste, lodne, bolde, runde, langluvede ting til hænderne og fødder
  • Udfordre huden på fødderne i fodbad eller forskelligt teksturer – sand, rester af tæpper, dørmåtter
  • Vask med varmt vand og brug af bløde klud, der gnides med hårerenes retning på kroppen
  • Frottering efter bad og smøre ind i lotion
  • Varme tæpper
  • Føntørre
  • Gå barfodet på forskellige typer underlag
  • Smage på forskellig konsistens i maden
  • Fingermaling, ler og mudder, trylledej

Opstår der uro og rastløshed i denne tid, hvor der er begrænset udfoldelsesmuligheder, kan en gyngestol være et godt alternativ.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141