23948sdkhjf

Regeringen genåbner Danmark gradvist efter påske

Danmark vil forsigtigt genåbne efter påske, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde mandag aften.

Læs også: Københavnske plejehjem ramt af coronavirus

Det forudsætter dog, at alle fortsætter med at holde afstand, vaske hænder og ikke mødes i store grupper, siger hun.

Det bliver i første omgang de mindste børn, som kan vende tilbage til en mere almindelig hverdag.

Helt konkret vil vuggestuer og børnehaver genåbne, lige som elever i 0.-5. klasse kan komme i skole igen. 

Ligeledes kan privatansatte møde på arbejde igen, forudsat at det foregår sundhedsfagligt forsvarligt. Offentligt ansatte, der er blevet sendt på hjemmearbejde skal fortsat arbejde hjemmefra.

Restauranter og frisører skal fortsat holde lukket

- Caféer, barer, restauranter, frisører, massører vil fortsat være lukkede. Men i den "næste fase" af genåbningen af Danmark vil regeringen se på, om de kan genåbne, siger Mette Frederiksen.

Læs også: Hjørring sender 20 biler ud for at coronateste 3000 ældre

Indtil videre skal de være lukket frem til 10. maj, lige som forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer også opretholdes indtil videre frem til den dato.

Desuden kan håbefulde festivalglade godt vænne sig til en lidt mere trist sommer. 

- Festivaller og markeder skal aflyses hen over sommeren. Regeringen vil opretholde forbud mod store forsamlinger frem til august, siger Mette Frederiksen.

Afhænger af danskernes opførsel

Det er præcis en uge siden, at statsminister på et pressemøde lagde op til, at der ville komme en genåbning af Danmark efter påske.

- Da jeg stod her for en uge siden indgik vi en aftale: Hvis tallene for indlæggelser med corona gik den rigtige vej, og hvis folk holdt afstand, så kunne vi efter påske gradvist, forsigtigt og kontrolleret genåbne Danmark.

- Alt det, jeg siger nu findes kun på papir. Det er op til hver enkelt, om det skal blive til noget. Det bliver kun til virkelighed, hvis vi hver især passer godt på os selv og hinanden. Alt afhænger af vores adfærd.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093