23948sdkhjf

Rune printer visirer til den lokale pleje på lukket skole

Rune Gråbæk arbejder til daglig som projektleder på digitalisering i Greve Kommunes skoler.

Men efter skolernes lukning fik han en lys idé. På Krogårdsskolen står nemlig en række 3D-printere, som sagtens kan bruges til at printe visirerer til plejepersonalet på kommunens plejehjem. Således tænkt, så gjort: Rune bruger nu sin tid på at printe visirer til personalet, som dermed kan beskyttes mod hoste og nysen i en tid, hvor værnemidler er vanskelige at få fat på.
- Visirerne er blevet testet på intensivafdelingen i Roskilde, og i fredags godkendte Sundhedsstyrelsen dem også som værnemidler, siger Rune Gråbæk.

Tryghed for plejepersonale
Rune Gråbæk arbejder til daglig med Greve Kommunes teknologiske værksteder til eleverne, de såkaldte Makerspaces. Og nu er han så en del af et helt nyt landsdækkende netværk "DK makers mod corona", hvor medlemmerne producerer nogle af de værnemidler, som sundhedspersonalet har så hårdt brug for.
På Greves plejehjem tager personalet taknemmeligt imod de 30 visirer, som Rune Gråbæk kan lave på en dag.
- Vi passer lige nu en coronasmittet borger, som hoster meget. Der har vi brug for visirer, og det er en stor tryghed for personalet, at vi selv kan producere nok af dem, siger Martin Nordentoft Rasmussen, leder af Center for Sundhed & Pleje.

Beskyttelse af overheads
Rune Gråbæk producerer visirerne efter en fil, som "DK makers mod corona" har lavet. 3D-printeren kan lave selve den hårde bøjle i plastik. Fra den skal der hænge et stykke plast som beskyttelse.
- Det er lidt sjovt, men plastbeskyttelsen laver vi af overheads og indbindingsomslag til bøger. Det har vist sig at være godt nok, forklarer han.

I hele Danmark laver Rune Gråbæk og hans mange kollegaer i andre kommuner tusindevis af visirer til medarbejdere i sundhedsplejen. Du kan også anmode om gratis, godkendte visirer, fremstillet af frivillige. Læs mere her

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156