23948sdkhjf

Nye plejeprojekter og ældrecentre på vej

60 plejeboliger
Haderslev Friplejehjem har fået betinget tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at opføre 60 friplejeboliger ved det gamle sygehus. Det fremgår af referatet fra seneste møde i Voksenudvalget i Haderslev Kommune, hvor der blev orienteret om sagen.

Boligerne skal etableres i halvdelen af den gamle psykiatribygning ved det gamle sygehus i Haderslev ved om- og tilbygning af de eksisterende bygninger. Boligerne bliver i gennemsnit 82 kvm store. Haderslev Kommune skal inden juni 2021 godkende projektets endelige pris efter byggeriet har været i udbud. Det er forventningen, at byggearbejderne gennemføres i perioden fra medio 2021 til ultimo 2023./Haderslev Kommune

22 ældreboliger 
Domea Horsens har ansøgt om at blive godkendt som bygherre og driftsherre på et påtænkt byggeprojekt på Ny Havnegade. Samtidig ansøger Domea Horsens om godkendelse af skema A vedrørende opførelsen af 22 almene handicapvenlige ældreboliger på adressen.

Sagen blev behandlet i Horsens Byråd forleden, hvor begge ansøgninger blev godkendt.

Anskaffelsessummen for de 22 ældreboliger er beregnet til 41.499.000 kr.

Der bliver tale om et rækkehusbyggeri i to etager med vandrette lejlighedsskel indrettet med to-rums boliger med et nettoareal på mellem 55 og 60 kvm./Horsens Byråd

Plejeboliger 
Ballerup Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for opførelse af tre almene plejeboliger og en forbindelsesgang til en anskaffelsessum på 5.750.000 kr. som ansøgt af Boligselskabet Baldersbo. Boligerne opføres som en del af plejecenter Toftehaven afdeling 24 på Nygårdsvej 35 i Ballerup.

I forbindelse med udvidelse af plejecenterkapaciteten med 48 nye plejeboliger ved Toftehaven, er der et ønske om at tilpasse den eksisterende bebyggelse til den nye del. Dette gøres ved, at der etableres tre nye boliger og et mere rationelt gangforløb.

Der er tale om en mindre tilbygning og sammenbygning på i alt 211 kvm til det eksisterende plejecenter.

Byggeriet skal nu detailprojekteres og derefter i udbud./Ballerup Kommune

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141