23948sdkhjf

Bageren fik en god idé: Forkæler plejehjem og holder liv i arbejdspladser

Johannes og Inga Poulsen, Bageren i Skjern, mærker i den grad corona-krisen lige nu. Det er vanskeligt at holde gang i butikken og man kæmper for at holde på medarbejderne.

Men så fik de en god idé: Borgerne i kommunen blev opfordret til at købe kage-kasser til kommunens plejehjems 250 beboere. Johannes og Inga Poulsen gik derfor igang med at lave lige så mange kagekasser, som de fik 25 kroner ind via mobilpay.

På Facebook skriver Team Bageren således: "Det er en svær tid for mange og ikke mindst vores ældre, som hurtig kan blive ensomme. Vi håber derfor, at vi kan sende en masse kram afsted til dem, så de ved, vi alle tænker på dem". "Vi har lavet en lille æske med lækkerier bestående af lidt forskelligt kagetapas og småkager. Vi laver små pakker, så de enkelte beboer får hver deres æske".

- Ideen var dels at give en opmuntring til de ældre, der er i isolation på plejehjemmene, og dels at holde gang i arbejdspladserne på bageriet i en tid, hvor vi også har markant mindre at lave, og jeg skal love for, at det var en ide, som borgerne i Skjern og omegn tog til sig, siger Johannes Poulsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Bageren havde håbet på nok bidrag til at dække plejehjemmene i Skjern og Lem, men der kom væsentligt mere ind, så man forventer at der vil være penge nok til kager til plejehjem i Tarm, Lem, Hemmet og Borris samt personalet på de seks plejehjem.

Bageren opfordrer via avisen andre til at tage den gode idé videre.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094