23948sdkhjf

DK Makers mod corona: Vi printer visirer for at sikre plejepersonalet

I går rundede DK Makers mod corona 5.000 printede visirer i døgnet. En milepæl, for det frivillige samfund, der gratis stiller op og printer 3D-fabrikerede værnemidler til glæde og sikkerhed for plejepersonaler over hele landet.

- Sundhedssektoren er presset og vi er mange, der gerne vil hjælpe hvor vi kan. Derfor har vi startet Makers mod Corona, for at være med til at beskytte vores sundhedspersonale, fortæller talsmand Majken Vestergaard.

Visirerne er godkendt til brug af Sikkerhedsstyrelsen under den nuværende sundhedskrise. 

- Der kommer hver dag nye makers til. Det er alle aldersklasser rundt om i Danmark, der printer. Både teenagere og pensionister, erfarne og helt nye, dem der har printet som hobby og i lukkede firmaer og på skoler. Der er en del frivillige, der løfter logistisk og med kommunikation, indsamling, samling og koordinering mellem landsdele, fortæller hun til Magasinet Pleje.

En udviklingsgruppe får hele tiden nye ideer til at forbedre design. Et design, der er ens og gives til alle, der melder sig under fanerne.

Du kan finde programmet til visirerne her.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125