23948sdkhjf

En tredjedel af landets dødsfald sker på plejehjem

En rapport fra Statens Serum Institut afslører nu, at i alt 425 beboere fra 88 plejehjem er testet positive for COVID-19. Der er samtidig konstateret 133 dødsfald, hvilket betyder at dødsfald på plejehjem udgør 1/3 af alle Covid-19-relaterede dødsfald.
sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke:

- Det er en alvorlig tendens, som vi desværre også ser i andre lande. Det bekræfter, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på vores ældre. De er blandt de mest udsatte, hvis de bliver smittet af corona-virus. Det er derfor en vigtig opgave at forebygge at smitte spreder sig til plejehjemmene, og det understreger behovet for at bruge værnemidler i ældreplejen. Derfor skal der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bæres værnemidler, når personalet er i tæt kontakt med de ældresundheds- og ældreminister siger Magnus Heunicke.

Når 88 plejehjem har konstateret tilfælde af Covid-19 betyder det samtidig at langt størstedelen af Danmarks knap 1.000 plejehjem ikke er ramt.

Ministeren oplyser, at der er stor forskel fra region til region i forhold til, hvor stor en andel af de testede plejehjemsbeboere, der er fundet positive. Og at de fleste af de ramte plejehjem stadig har under fem bekræftede tilfælde pr. plejehjem.

Han siger, at man på plejehjemmene ikke må slippe fokus på høj hygiejne:

- Vi skal ikke gå på kompromis ... Vi skal både skærme de ældre mod smitte og samtidig forebygge ensomhed og sikre, at de kan fastholde deres livskvalitet og mentale helbred så godt som muligt. Derfor har jeg inviteret ældreordførerne til forhandlinger om initiativer på ældreområdet, siger Magnus Heunicke. 

Rapporten fra Statens Serum Institut, som er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen er offentliggjort på seruminstituttets hjemmeside. Læs rapporten.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078