23948sdkhjf

Plejehjem forbereder sig på at åbne op for besøg

Flere af landets kommuner forbereder sig nu på at åbne op for udendørs besøg på landets plejehjem.

Det sker efter Sundhedsstyrelsen har erkendt, at det var en fejl, at udearealer også var en del af besøgsforbuddet.

Aarhus og Aabenraa har meldt ud at de allerede har åbnet for muligheden, og nu melder Skive Kommune ud at også de forbereder sig.

- Vi er allerede i gang med at kigge på forholdene på de enkelte plejecentre og botilbud. Der er stor forskel på, hvordan der er adgang til udearealerne, og vi skal finde en løsning, så vi kan tilbyde udebesøg på en forsvarlig måde, siger talsmand for kommunens krisestab, Jan Lund-Andersen til Skive Folkeblad.

Jan Lund Andersen vil dog ikke åbne op, før kommunen har modtaget de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Viborg Kommune har meddelt, at kommunen fastholder det midlertidige besøgsforbud, indtil der kommer nye retningslinjer fra de centrale myndigheder, som er i overensstemmelse med anbefalingerne fra KL.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344