23948sdkhjf

Holstebro melder smitte - kommune vil ikke bekræfte

Flere plejehjem i Holstebro er ramt af coronavirus. Det drejer sig om Bakkebo i Vinderup, samt Mellemtoft og Beringshaven i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Det betyder, at Holstebro er den kommune vest for Storebælt med flest smittede.

"Ifølge flere kilder er både Mellemtoft og Beringshaven ramt af coronasmitte blandt både ansatte og personale - og med enkelte dødsfald blandt beboerne." skriver dagbladet.

- På Bakkebo er situationen nu stabil, siger direktør for social og sundhed til avisen.

Hun vil dog ikke bekræfte, at der er smitte på Mellemtoft og på Beringshaven. Men hun vil gerne sige, at medarbejderne på Bakkebo har håndteret smitten "super professionelt."

Ifølge Dagbladet Holstebro Struer er 236 borgere i kommunen testet positive med Covid 19, hvilket svarer til 403 per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning er tallet i Herning Kommune 271 per. 100.000.

FOAs sektorformand for Holstebro,  Tanja Nielsen, siger i en mail til Magasinet Pleje, at hun kan bekræfte, der er smittede på plejehjem og i hjemmeplejen, og at det "næsten ikke kan undgås med det store smittetryk,  der er i Holstebro Kommune."

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234