23948sdkhjf

Vonsildhave: Pårørende kan have taget smitte med sig ind på plejehjem

Måske har pårørende taget coronasmitten med ind på det hårdt ramte plejehjem Vonsildhave, hvor 11 beboere og otte ansatte siden coronaen udbrud er blevet smittet - syv beboere er gået bort.

Det er JydskeVestkysten, der har fået aktindsigt i kommunikationen mellem kommunen og det private plejehjem, der drives af Attendo.

"Kommunens plejehjemschef besøgte plejehjemmet fredag den 3. april. Efter besøget skrev hun, at smittekilden ikke er identificeret, men at der er sammenfald i forhold til pårørendebesøg. "... en borgers pårørende fik konstateret covid-19, vedkommende har været tæt på 3 borgere, der er smittet", lyder det i en artikel i avisen.

Kolding Kommune ikke har dog ikke forsøgt at finde frem til smittekilden eller smittekilderne, idet sundhedsmyndighederne i tiden omkring udbruddet på Vonsildhave overgik fra opsporing til afbødnings-strategi og de smittede derfor blev isoleret istedet.

- Vi fulgte i stedet sundhedsmyndighedernes anbefalinger. De gik ud på, at vi skulle sende smittede medarbejdere hjem, og smittede borgere skulle blive i deres lejligheder, og så skulle personalet bruge værnemidler, når de hjalp de smittede borgere, siger seniordirektør Annette Lund til JydskeVestkysten.

Til avisen siger virksomhedschef på Vonsildhave, Ditte Korsager:

-Vi ved ikke, hvem der uheldigvis har haft smitten med ind, men vi føler os 100 procent sikre på, at det ikke er sket forsætligt, siger virksomhedschefen.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141