De forebyggende hjemmebesøg genåbner i disse dage på forskellig vis rundt om i landet. Tilbagemeldingerne fra forebyggelseskonsulenterne er, at for flere ældre har især pårørende været synlige og hjælpsomme et godt stykke af vejen med opringninger, indkøb, facetime, m.m. Men for andre ældre er tilbagemeldingerne foruroligende.

Som forebyggelseskonsulenter er vi fra første parket vidner til eftervirkninger af de (i fleste tilfælde stadig) begrænsede muligheder i hverdagslivet for mange ældre. Vi oplever, at de ældre borgere efterspørger os, både ved lange telefonsamtaler, men også ved besøgene, hvor der er behov for flere genbesøg.

Vi oplever, at borgere, der er blevet alene, risikerer en længere og mere voldsom proces i sorgen, når der ikke er den samme mulighed for at være sammen med familie og venner i en sårbar tid.

Vi oplever borgere, der fuldstændigt har isoleret sig og ikke tør lukke os ind, selvom der er stort behov for kontakt til andre. De er utrygge og bliver ”socialt ude af form”. Samtidig risikerer de at være låst i isolationen. Det påvirker humøret og lysten til at leve.

Vi oplever borgere, der mister færdigheder – hurtigt! Der er eksempler på borgere, der før krisen tog bussen til træning flere gange om ugen, men som nu ikke længere kan gå til bussen. Flere har slet ikke været udenfor i perioden og får sig kun bevæget inden for hjemmets fire vægge. Det påvirker synligt deres fysiske funktionsniveau, og vi kan frygte et stort kollektivt tab af muskelmasse hos ældre mennesker som følge af corona-forholdsregler.

Vi tror, at denne periode med afsavn har gjort flere ældre sårbare, og at der er et akut behov for at rette fokus på de sårbare ældre, som også er de forebyggende hjemmebesøgs målgruppe. Vi bifalder derfor den politiske aftale indgået d. 17. april om hjælp til ældre under coronakrisen, herunder partnerskab på ældreområdet som har til opgave at indsamle og formidle gode erfaringer for at forebygge ensomhed.

Vi håber på, at der i genåbningen også er fokus på, at ydelser som træning og aflastning snarest kan komme på et normalt niveau. På samme vis appellerer vi til, at de forskellige kommunale aktivitetstilbud som f.eks. dagcentre starter op igen - selvom det måske bliver i en anden form end tidligere.

Vi mener dog, at der er brug for flere indsatser, f.eks. flere medarbejdere til at genoptage aktiviteterne, alene af den grund at mange frivillige ikke kan genoptage det frivillige arbejde umiddelbart, fordi de i vid udstrækning tilhører en risikogruppe. Det kan også være anderledes og nye indsatser, f.eks. i forbindelse med det behov, der er for fysisk aktivitet blandt de ældre – måske et tv-program i forlængelse af Phillip Fabers fælles-morgensang, som rigtig mange ser?  Et tv-program med simple fysiske øvelser, hvor alle kan være med.

De forebyggende hjemmebesøg kan være en vigtig brik i denne indsats, da vi som forebyggelseskonsulenter har en særlig indgang til de ældre borgere uafhængigt af de øvrige kommunale tilbud. Vi udgør nogle gange den eneste kontakt mellem borger og kommunen og har en unik mulighed for i god tid at opspore borgere, der har brug for en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, før problemerne vokser sig store.