23948sdkhjf

Fire køkkener nomineret til Køkkenprisen

Fire offentlige køkkener er nomineret til Køkkenprisen 2020, som gives til Danmarks bedste øko-køkken.

Prisen, der tidligere hed De Økologiske Køkkenroser, tilfalder i år et af disse fire køkkener:

Daginstitutionen Lunas Ark, Greve
Botilbuddet Rentemestervej, Center Campo, København NV
Vallekilde Højskole, Hørve
Regionshospitalet Randers, Randers

De nominerede kandidater er først og fremmest udvalgt efter, om de har en stærk økologiprofil, der kan være til inspiration for andre køkkener. Og så er der tale om køkkener, der har et ekstraordinært fokus på at lave god og velsmagende mad, hvor der er fokus på sæsonens økologiske råvarer, konstaterer arrangørerne hos Landbrug & Fødevarer.

- Det har været en utroligt spændende og svær udvælgelsesproces. Kreativiteten og opfindsomheden, der har gennemsyret årets indstillinger, har været helt i særklasse, og det bliver noget af en opgave at finde den endelige vinder. Jeg og resten af juryen glæder os til at komme ud og se de gode initiativer udført i praksis og møde ildsjælene bag, på deres egen hjemmebane i køkkenerne, siger Kristian Ploug Grut, der er jurymedlem og ansvarlig for Køkkenprisen hos Landbrug & Fødevarer.

Juryen besøger de nominerede køkkener i juni og juli, hvorefter vinderen vil blive præsenteret på den store branchedag Fødevaredagen, der efter planen holdes 29. september på Hindsgavl Slot på Fyn.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109