23948sdkhjf

Sygeplejersker er i overtal: Flest positive coronatests

Sygeplejersker er klart i overtal i en opgørelse over Covid-19-ramte faggrupper. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Helt nøjagtigt er 930 sygeplejersker - eller 2,36 procent af alle sygeplejersker på hospitalerne - blevet ramt af coronavirus.

Det bekymrer formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Det bekræfter desværre det billede, vi har set i andre lande af, at sundhedsmedarbejdere i frontlinjen er meget udsatte for smitte. Og det viser desværre også, at sygeplejerskers bekymring for, hvor udsatte de har været under krisen, har været velbegrundet, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Tallene viser også, at der er en større andel blandt ansatte i sundheds- og ældresektoren, der er blevet bekræftet smittet end blandt danskerne generelt. Mens antallet af smittede medarbejdere samlet set er på 3.231, er der i den samlede befolkning 11.441, der på et tidspunkt har fået konstateret smitte med Covid-19. Det svarer til, at 28 procent af dem, der er testet positive, er ansatte i sundheds- og ældresektoren.

Af undersøgelsen fremgår det også, at sygeplejerskerne generelt er den gruppe af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren, som har den største andel af konstaterede Covid-19 smittede. I alt er 1,21 pct. af medarbejderne i sundhedssektoren og 0,73 pct. i ældreplejen blevet bekræftet smittet med Covid-19.

I alt er det 0,2 befolkningen, der er blevet testet positive for Covid-19. Nøjagtigt hvor stor forskellen på smitten er mellem medarbejdere og befolkningen er forbundet med en vis usikkerhed, da teststrategien er ændret flere gange, og da flere medarbejdere i sundheds- og ældresektoren er blevet testet end i befolkningen, skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078