23948sdkhjf

Endnu en covid-smittet beboer er død på Hjørring-plejehjem

Nu er tre beboere på et plejecenter i Hjørring døde. De tre har været testet positive for coronavirus.

Endnu en af beboerne på plejehjemmet Vendelbocenteret i Hjørring er død, mens vedkommende var smittet med coronavirus.

Læs også: Sundhedsstyrelsen anbefaler hyppig udluftning for mindre smitte

Det skriver TV2 Nord.

Det betyder, at i alt tre beboere fra plejecenteret, som har været testet positive for coronavirus, er afgået ved døden.

- At vi nu har tre beboere, der ikke har klaret det, er meget trist, siger Leif Serup, der er direktør for Sundheds-, Ældre og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune, til TV2 Nord.

- Det kan få fatale konsekvenser, når smitten kommer på et plejecenter. Derfor er det vigtigt, at smitten ikke kommer til andre plejecentre.

Læs også: Københavnske plejehjem ramt af coronavirus

Hjørring Kommune har i juni oplevet et udbrud af coronasmitte. Coronavirus har også fundet vej til flere skoler i kommunen, og også en minkfarm i kommunen er blevet ramt.

Det kom efterfølgende frem, at en person fra minkfarmen havde sin gang på plejehjemmet Vendelbocentret.

Leif Serup fortæller, at Vendelbocentret nu har 15 medarbejdere hjemsendt med en positiv coronatest, og 17 er raskmeldte.

I lørdags var det henholdsvis på 20 og 12.

Derudover har der i Hjørring Kommunens 13 andre plejecentre ikke været nogen, der er blevet testet positiv for coronavirus, efter at de nu er blevet testet to gange, oplyser han.

Kilde: /ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.062