23948sdkhjf

Nu åbner plejehjem for besøgende: - Helt afgørende for livsglæden

Fra torsdag 2. juli er igen muligt for borgerne på landets plejehjem og special- og rehabliteringscentre få besøg som vanligt.

Mandag meldte regeringen ud, at man ville åbne helt for besøgende efter en lang periode med helt eller delvist lukkede plejehjem for udefrakommende på grund af corona.

Og det glæder man sig til i Aabenraa Kommune

- Vi er glade for, at besøg på plejehjemmene og Special- og Rehabiliteringscenteret nu kan foregå næsten, som det plejer. Vi ved, at beboere og pårørende har ventet på det længe, siger social- og sundhedsdirektør, Karen Storgaard Larsen.

- Afgørende for livsglæden
Samme glæde finder man i Aarhus, hvor man glæder sig over, at en svær tid er slut.

-Det har været en enorm hård tid for mange af vores borgere. De har savnet kontakt til deres nære relationer og deres kendte netværk af familien og venner. Selvom vores dygtige medarbejdere har taget vare på beboerne, så er der intet, som kan erstatte den glæde, det er at ses og mødes med sine kære. Det er helt afgørende for livsglæden, siger rådmand for sundhed og omsorg, Jette Skive. 

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har de seneste måneder presset på for at skabe alternative muligheder for at beboerne har kunnet mødes med deres kære.

Derfor åbnede de aarhusianske plejehjem som de første i landet for udendørs besøg på plejehjemmene.  

Beboerne skal føle sig trygge 
Under tiden med corona har der været to tilfælde af smittede beboere på de aarhusianske plejehjem, og siden 11. marts har der ikke været smittede beboere eller medarbejdere. 

- Det er lykkedes at inddæmme smitten til ganske få tilfælde på de aarhusianske plejehjem, men vi må ikke glemme, at vi stadig står med en risiko. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat værner om og beskytter vores ældre mod smitten. Det er et ansvar, vi må løfte sammen med de pårørende og gøre alt, hvad vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed, siger rådmanden. 

Selvom plejehjemmene åbner er det forsat vigtigt at passe godt på beboerne.

Derfor skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god hygiejne stadig overholdes.

Besøg kan gennemføres både ude og inde, hvis følgende forholdsregler følges:

  • Besøg indendørs foregår som udgangspunkt i beboerens egen bolig
  • Der vil være mundbind til rådighed, og besøgende anbefales at bære mundbind ved tæt kontakt
  • Hvis man er syg eller har symptomer på COVID-19, må man ikke komme på besøg
  • Husk at holde afstand og undgå om muligt håndtryk, kram og kindkys
  • Husk at sørge for at vaske og spritte hænder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111