23948sdkhjf

Efter udbrud: Aarhus vil teste 5.000 plejeansatte

Opdateret torsadg 8.26

Ansatte i plejesektoren i Aarhus Kommune kan se frem til at blive testet for covid-19.

Det nye tiltag kommer på baggrund et det stigende antal smittede i Aarhus Kommune, hvor antallet har passeret 20 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag.

I følge Aarhus Stiftstidende er der tale om 5.000 ansatte i ældreplejen, der alle skal testes eksempvis via mobile enheder, der kører rundt til de enkelte plejehjem. Det oplyser direktør Hosea Dutschke fra sundhed og omsorg i Aarhus Kommune til mediet. 

Bliver taget vel i mod

Og i følge FOA, der er fagforening for en stor del af plejepersonalet, bliver beslutningen om massetest taget godt imod hos de ansatte.

- Beslutningen er ret ny. Men jeg har ikke hørt, at den på nogen måde møder modstand hos de ansatte. Som medarbejder i ældreplejen er du opsat på at hjælpe og beskytte sårbare borgere bedst muligt. I denne situation kan det ske ved, at man lader sig teste for coronasmitte. Det er der bred forståelse for, forklarer formand Inge Jensen Pedersen fra FOA Aarhus.

Ikke eneste tiltag

Og testningen af plejepersonalet er ikke det eneste initativ på vej. 

Efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed har Aarhus Kommune iværksat en række initiativer for at bremse det stigende antal COVID-19-positive, som er konstateret i den forløbne uge.

Initiativerne for udbrudshåndtering omfatter:

  • testning af medarbejdere i plejesektoren og i samarbejde med Region Midtjyllands mobile testenheder i særligt berørte områder
  • restriktioner for besøgende på plejecentre og bosteder
  • kontaktopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed
  • information om at undgå smitte ved at følge rådene om håndhygiejne og fysisk afstand samt mundbind bl.a. i offentlig transport
  • information via boligforeninger og øvrige foreninger til borgere med især somalisk baggrund

Et wakeup call

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard karakteriserer situationen som et "wakeupcall" for Aarhus, som gør det nødvendigt at gribe ind og opfordre alle til at skærpe opmærksomheden for at undgå yderligere smittespredning.

Det er derfor vigtigt fortsat at følge myndighedernes råd og vejledninger, understreger han.

- Situationen i Aarhus består af flere separate mikroudbrud, mellem hvilke der ikke umiddelbart er tegn på forbindelse, og enkelte større smittekæder, bl.a. blandt borgere med somalisk baggrund og på Statskundskab på Aarhus Universitet. Styrelsen for Patientsikkerhed afdækker nære kontakter og sørger for, at disse får rekvireret tests, så smittekæderne kan brydes effektivt, siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079