23948sdkhjf

Einars alarm virkede ikke

Da den 86-årige plejehjemsbeboer Einar forsvandt fra Trongården i Vejby i begyndelsen af august måned, havde han en såkaldt vandrealarm på, der skulle give besked til personalet. Men det skete af ukendte årsager ikke. Det oplyser centerchef i Gribskov Kommune, Mette Bierbaum, her ni dage efter, at demensramte Einar blev fundet død tæt på plejecenteret.

- Det, som vi har været optaget af, er, hvorfor den ikke blev udløst, da han forlod centeret. Vi har derfor testet det med andre vandrealarmer adskillige gange, hvor det har virket, siger Mette Bierbaum til Frederiksborg Amts Avis.

Centerchefen slår fast, at der ikke var noget, personalet kunne have gjort anderledes.

- Vi har lavet en analyse for at gennemgå forløbet og være sikre på, om der var mere, vi kunne have gjort. Men vi har fulgt alle arbejdsgange og procedurer, siger Mette Bierbaum, der fortæller, at sagen har berørt personale og ledelse dybt.

Kommunen er i gang med at undersøge, om der kan gøres noget ekstra for at forhindre, at noget lignende skulle ske igen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141