23948sdkhjf

PFA vil bygge og OK-Fonden skal drive nye plejehjem i ti kommuner

De næste par år vil pensionskassen PFA sammen med organisationen OK-Fonden begynde at bygge plejehjem og seniorboliger i ti kommuner.

Det bliver fonden, der skal drive plejehjemmene, mens PFA kommer til at eje størstedelen af et selskabet bag projekterne.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Den demografiske udvikling betyder, at der kommer til at mangle plejehjemspladser, og som stort pensionsselskab ved vi, at det samtidig er et stadie i livet, som kan være forbundet med mange bekymringer og utryghed, siger Allan Polack, der er topchef i PFA.

Der ventes at blive opført 70-100 plejehjemsboliger og 40-50 seniorboliger hvert sted.

Hvor det bliver, er der endnu ikke offentliggjort. Det oplyses dog, at der er dialog med flere interesserede kommuner.

Det er afsat samlet 2,5 milliarder kroner til byggerierne, der ventes at gå i gang de næste par år.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079