23948sdkhjf

Ny samlet "superklynge" for life science og velfærdsteknologi

Virksomheder, vidensinstitutioner, sundhedsvæsen, kommunerne og de eksisterende klyngeorganisationer og innovationsmiljøer inden for life science og velfærdsteknologi i hele Danmark går nu sammen om en såkaldt superklynge, der bygger bro mellem virksomheder, sundheds- og plejesektor og vidensinstitutioner. Det skal sikre innovation og udvikling af verdensførende løsninger og produkter. 

Afhængig af endelig godkendelse i ministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er organisationen klar til at etablere sig med tilstedeværelse i de fire universitetsbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Hovedsædet kommer til at ligge i København, og navnet på klyngen bliver Danish Life Science Cluster.

Bag den nye organisation står et unikt partnerskab mellem Danmarks fem største universiteter, fem GTS-institutter, de fem danske regioner, de danske kommuner samt seks branche- og erhvervsorganisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 500 både små og store virksomheder i sektoren samt eksisterende klyngeorganisationer.

Den nye nationale klyngeorganisation kommer til at fungere som en platform for samarbejde mellem alle dele af det "økosystem", der findes omkring velfærdsteknologi og life science i Danmark – herunder hospitaler, kommunale pleje- og sundhedsudbud, uddannelsesinstitutioner og innovationsmiljøer. Dog med klart udgangspunkt i virksomhedernes behov. 

  • Life science og velfærdsteknologi omfatter biotek, lægemidler, medico, hjælpemidler, velfærdsteknologi og digitale løsninger.
  • Life science-området beskæftiger ca. 56.000 medarbejdere i godt 1.700 virksomheder. Industrien bidrager til dansk velfærd via eksport på over 130 mia. kr. og direkte skattebetaling på over 21 mia. Kr. Hertil kommer en stor følgeindustri og et life science startup-miljø med over 1.100 virksomheder (under 9 ansatte), som spiller en vigtig rolle for dansk innovation og beskæftigelse.
  • Dansk velfærdsteknologi er ligeledes inde i en positiv udvikling med en markant trend i etableringen af nye opstartsvirksomheder samt etablerede virksomheder, som anvender deres teknologiske og kommercielle kompetencer på markedet for ældre-, social- og sundhedsområdet. Velfærdsteknologiens forretningsgrundlag bygger på den danske sundheds- og velfærdssektor.
  • Klyngens overordnede mål er at skabe flere nye vidensbaserede vækstvirksomheder samt øge kommercialiseringen af viden i Danmark til gavn for både væksten og for sundhedsvæsnet. 
  • Bag Danish Life Science Cluster står et bredt partnerskab af Danmarks eksisterende klynger og innovationsnetværk, seks brancheorganisationer inden for life science og velfærdsteknologi, de fem regioner, kommunerne, fem GTS'er samt universiteterne DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.       
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093