23948sdkhjf

Små fællesskaber giver stor glæde

Grill-fester med helstegt pattegris og rødternede duge, hvor både pårørende, frivillige og personale hygger om beboerne, bliver der ikke noget af i år.

Det er ellers en fast sensommer-tradition på Søster Sophies Minde. På Plejehjemmet Salem i Gentofte er det også længe siden, at beboere og pårørende har været samlet til fest i den store atriumgård.

- Der er noget festligt og livgivende ved de store forsamlinger, men alle ved, at det ikke er muligt for tiden. I stedet holder vi grill-frokoster for mindre enheder á 8-14 beboere, og det har bestemt også sin charme, fortæller forstander Helle Staudt fra Plejehjemmet Salem i Gentofte og tilføjer:

- Nogle gange kan det også blive for stort og uoverskueligt. De mindre grupper giver mere nærvær, så beboerne kan mærke omsorgen anderledes.

Det bekræfter Gunhild Knudsen, der er beboer på Plejehjemmet Salem:

- Det er hyggeligt at være få sammen - det får man mere ud af. Det er nemmere at tale med hinanden. Jeg nyder de andres selskab, og det er også dem, som jeg spiser frokost sammen med, siger hun.

Større nærvær i det små

Både på plejehjemmet i Gentofte og På Søster Sophies Minde på Frederiksberg er der stor glæde over, at pårørende igen kan komme på besøg efter den lange corona-nedlukning og følge med i beboernes dagligdag og trivsel.

Forstander Hanne Munkholm fra Søster Sophies Minde fremhæver, at det er skønt, at der igen er taget hul på forskellige aktiviteter, selvom der stadig er restriktioner:

- Det sker fortsat uden at blande beboerne på tværs af etagerne i huset. Den ene dag var der biograf i dagligstuen for den ene etage, og den anden dag var der tur til Eremitageslottet for den anden etage. Nogle beboere savner selvfølgelig at mødes på tværs og savner at besøge deres venner på de andre etager, men lige nu er de nødt til at nøjes med de små, nære fællesskaber, fortæller hun.

Restriktionerne på de store grupper har også fået hende til at reflektere over værdien af de mindre fællesskaber.

- Jeg er begyndt at tænke over, om vores store, fælles aktiviteter er for store. De små fællesskaber giver mening for de beboere, som ikke profiterer af de store forsamlinger. Vi har haft nogle fantastisk hyggelige små fællesskaber, hvor vi for eksempel har mødtes til et glas portvin, hver etage for sig, dvs. højst 10 beboere. Det giver et meget større nærvær, end når vi holder store grillfester i haven. Det optimale er nok et miks af både små og store fællesskaber.

Tager positive erfaringer med

Corona-tiden skabte også grobund for en ny kreativitet, som vil blive fastholdt ’på den anden side’.

- På begge plejehjem har vi haft stor succes med udendørs andagter, som var flyttet fra vores sædvanlige aktivitetsrum til de udendørs terrasser. Det fortsætter vi med, så længe vejret er godt, og beboerne synes, at det en rar begivenhed at deltage i, siger Helle Staudt.

Hanne Munkholm tilføjer:

- Vi har under corona-krisen eksperimenteret med Facetime-opkald, som fungerer rigtig godt for mange beboere, fordi de kan se deres pårørende, mens de taler. For mange er det ellers svært at tale i telefon. Vi har også eksperimenteret med nye, digitale fotoalbum, hvor de pårørende kan lægge billeder ind af børnebørn og oldebørn.

På begge plejehjem har tiden med restriktioner og nedlukning været hård at komme igennem, og de to forstandere lægger ikke skjul på, at de stadig befinder sig i corona-krisens gyngende farvand og er på vagt for en eventuel næste bølge.

- Men vi har lært meget, og der er også positive erfaringer som styrken ved de små fællesskaber, højere frekvens i den skriftlige kommunikation til pårørende, og så har vi gået flere ture og inddraget naturen og nærmiljøet i aktiviteterne, siger Helle Staudt.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11