Hummelgaard: Ret til tidlig pension kan ikke samle alle op
Nattens pensionsaftale bliver ikke "fuldt og helt dækkende" for alle, men udgør alligevel et "kvantespring" for lønmodtagerne.
Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde tidligt lørdag, efter at en pensionsaftale er faldet på plads mellem regeringen, DF, SF og Enhedslisten.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet ventes 41.000 helårspersoner i 2022 at få ret til tidlig pension baseret på, hvor længe man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet.
Derudover skal en lempelse af seniorpensionen give mulighed for at "samle op" på nogle af de nedslidte lønmodtagere, som ikke er en del af rettigheden, fordi de ikke har været længe nok på arbejdsmarkedet. Det forklarer Hummelgaard.
- Om det her er en fuld og hel og dækkende løsning for alle - det ville være naivt at stå og påstå. For det tror jeg sådan set ikke, siger han på pressemødet.
- Men det ændrer ikke på, at det her er den største, mest betydelige udvidelse af lønmodtagernes rettigheder i årtier.
Med aftalen har partierne blandt andet forsøgt at justere på ordningen, så visse grupper inden for det offentlige i højere grad bliver omfattet.
- Det er især sosu'er, sygeplejersker og pædagoger derude, som kommer til at få retten, hvilket de ikke gjorde med regeringens grundmodel, siger beskæftigelsesministeren.
Han erkender dog, at ordningen ikke vil kunne gøre alle tilfredse.
- Med den måde, som lange og hårde arbejdsliv slider på mennesker, så vil der altid være nogen, som ikke passer ind i den ene kasse eller den anden kasse. Og der har vi som politikere hele tiden en opgave i at forsøge at forbedre de muligheder, siger Peter Hummelgaard.
- For når vi beder danskerne om hele tiden at arbejde længere, i takt med at pensionsalderen skal stige, så har vi også en forbandet forpligtelse til at sørge for, at folk kan slutte deres arbejdsliv på en ordentlig måde. Og der har vi taget et meget, meget stort kvantespring med det her.
Aftalen finansieres blandt andet via det økonomiske råderum, et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og ændringer i den kommunale beskæftigelsesindsats.
Kilde: /ritzau/