23948sdkhjf

Ny trepartsaftale på plads: Kommuner forpligtes til at ansætte voksenelever i plejesektoren

Regeringen, FH, KL og Danske Regioner har indgået en trepartsaftale. Aftalen skal blandt andet skal gøre det mere attraktivt at søge optagelse på en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Helt specifikt forpligter kommunerne sig fra 1. juli 2021 til at ansætte voksne elever på 25 år og derover allerede fra uddannelsens begyndelse. Dermed sikres det, at de voksne elever får løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor de skal fortsætte i praktik efter grundforløbet. Dette skal være med til at styrke rekrutteringen til uddannelsen og reducere frafaldet, så der samlet set uddannes flere social- og sundhedsassistenter.

Aftalen hilses velkommen af en lang række parter, herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation:

- Vi har manglet en langsigtet løsning på lærepladsudfordringen på det her vigtige område. Nu får vi en 5-årig central aftale om, hvor mange lærepladser på i første omgang social- og sundhedsuddannelserne og senere forhåbentlig også den pædagogiske assistentuddannelse, som kommuner og regioner forpligtes til at oprette. Sikringen af løn under grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen til de +25-årige elever vil forhåbentlig øge den tiltrængte rekruttering til uddannelsen, siger Lizette Risgaard, formand for FH.

Også Thomas Gyldal, formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, er glad "og stolt" af aftalenog Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn glæder sig over, at det fremover vil være nemmere for regionerne at rekruttere social- og sundhedsassistenter.

Regeringen, FOA, KL og Danske Regioner vil samtidig lave en flerårig aftale for antallet af lærepladser, som kommuner og regioner skal stille til rådighed for elever på social- og sundhedsuddannelserne. Aftalen skal være indgået inden udgangen af maj 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078