23948sdkhjf

Styrket ældretilsyn hilses velkomment

Det risikobaserede Ældretilsyn skal styrkes, og Danske Ældreråd hilser initiativet   velkomment, siger formanden Mogens Rasmussen.
- Vi finder det positivt, at man viderefører Ældretilsynet og giver det flere muskler. Det er vigtigt med et nationalt tilsyn, og det er helt rigtigt at sætte fokus på, hvordan der bedst følges op på tilsynene. På den måde kan vi ikke alene få den nødvendige kontrol med
ældreplejen, men også sikre læring og løfte kvaliteten, siger han og fortsætter:
- I Danske Ældreråd er vi tilfredse med, at partierne bag aftalen er enige om, at der er
brug for en bredere drøftelse af det samlede tilsyn med ældreplejen, og at sundheds- og ældreministeren nu vil invitere partierne til drøftelser herom.

Mogens Rasmussen roser også, at partierne afsætter 1,3 millioner kroner til en registreringsindsats og en informationsindsats. Dels skal pårørende og medarbejder blive bedre informeret om muligheden for at indgive en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dels skal Styrelsen for Patientsikkerhed håndtere indgående bekymringshenvendelser på en måde, der understøtter, at Ældretilsynet kan fange
mønstre i bekymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere.
Tidligere på måneden kom det frem, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har et samlet overblik over de bekymringshenvendelser, som de modtager. Et forhold, som Danske Ældreråd var ude at kritisere.

- Ikke alene går styrelsen hermed glip af vigtigt viden om, hvor dybt problemerne i ældreplejen stikker rundt omkring i landet, man kan også frygte, at de tilsyn, som styrelsen foretager på baggrund af henvendelserne foregår de forkerte steder, siger Mogens Rasmussen.

Der er tale om midler fra reserven fra den nedlagte satspulje, hvor 61,7 millioner kroner nu fordeles til at videreføre og styrke Ældretilsynet. Det nationale Ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprindeligt etableret som en forsøgsordning
2018-2021. Med aftalen fortsætter ordningen i perioden 2022-2024, ligesom der bliver afsat yderligere 3,1 million kroner årligt i 2023 og 2024, så der kan føres tilsyn på flere plejehjem. Hertil oprettes et udgående rejsehold, som skal gennemføre et
obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb for de plejehjem, der får et påbud.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094