23948sdkhjf

Professor: Frivilligheden er blevet vigtigere for velfærden

Når besøgshunde, kaffeopskænkere, musikere og hyggespredere besøger landets plejehjem og besøgsvennerne banker på hos ældre hjemmeboende, er det et skridt mod bedre velfærd.

Det mener et flertal af danskerne, viser en ny undersøgelse fra Trygfonden.

Her svarer seks ud af ti danskere at frivillighed er afgørende for den danske velfærd.
Samtidig mener mere end hver anden dansker, at frivillighed bliver vigtigere i fremtiden for at løse velfærdsopgaver.

Professor i sociologi på Roskilde Universitet, Thomas P. Boje, siger i en pressemeddelelse fra Trygfonden, at han er enig med danskerne.
 
- Frivillighed er blevet vigtigere end førhen, fordi den betalte velfærd er blevet rationaliseret og effektiviseret. Der er simpelthen ikke tid nok til, at for eksempel plejehjemspersonalet kan sidde og tale med beboerne 20 minutter ad gangen. De frivillige har tiden, og de går til opgaven med ønsket om at gøre noget for et andet menneske, siger Thomas P. Boje.
 
Thomas P. Boje påpeger dog, at der er en vigtig skelnen mellem velfærdssektorens rolle og de frivilliges rolle. For frivillige er gode til at skabe sammenhængskraft i samfundet, men de skal og kan ikke løse de sociale og sundhedsmæssige problemer.
 
- Man skal huske på, at frivillighed aldrig må overtage velfærdsområderne. De skal varetages af professionelle. De frivillige må udelukkende være et supplement til at løse kerneopgaven, siger Thomas P. Boje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094