Bliv gammel på første klasse
Danmarks har fået sin første ”ældreplejeforsikring”. Den er målrettet +70-årige – eller rettere sagt - deres børn: ”Giv tryghed tilbage til dem, du holder af” som det så poetisk er udtrykt på TRYGs hjemmeside.
Forsikringen dækker ekstra hjemmehjælp, lægehjælp og rengøring. Man ser fordelen, nu hvor den kommunale sundhedssektor skældes huden fuld for dårlig service, ringe kvalitet og endda omsorgssvigt. Og uanset urimeligheden i disse angreb, kræver det mere end almindeligt store skyklapper at ignorere de problemer, som års sparekniv og regelrytteri, har medført for de kommunale omsorgs- og plejetilbud.
Jeg mærker selv lysten til at købe en sådan forsikring til mine gamle. De er næsten kun lige 70, og klarer sig fint – men hvad med fremtiden, hvad med ”for en sikkerheds skyld”, hvad nu, hvis det en dag går som med Else?
Netop derfor kan TRYG forvente stor succes med deres nye forsikring. Vi har mistet tilliden til at velfærdssamfundet er der for os, når vi har brug for det. Og der er grund til bekymring. Der bliver stadigt flere ældre – ca. 150.000 flere over 80 år frem mod 2018 - og samtidig er der allerede nu massive ressource udfordringer. Ifølge FOA og KL vil der mangle 40.000 SOSUer og næsten 4000 sygeplejersker i 2030. Samtidig forlader 5000 SOSUer hvert år faget, og uddannelserne kæmper med både lavt optag og højt frafald.
Som et plaster på et åbent sår
Jeg forstår logikken bag en pleje- og omsorgs forsikring og mon ikke også andre forsikringsselskaber følger efter med tilsvarende tilbud. Men tendensen er en katastrofe for samfundet og for alle dem, som ikke har råd til en at forsikre sig mod manglende velfærd. Forsikringer er som et plaster på et åbent sår – der skal helt andre midler til, før det holder op at bløde.
Private initiativer giver hverken flere ressourcer eller flere kompetencer i en udpint profession. Allerede nu kæmper kommunerne om både SOSUer og sygeplejersker, og uanset hvad man mener om fri konkurrence på velfærdsområdet, så er det svært at se, hvordan flertallet skal få et bedre tilbud, fordi flere skal kæmpe om de samme knappe ressourcer. I bedste fald vil en lille gruppe ældre få muligheden for at blive gamle på første klasse. I værste fald taber vi alle sammen.
Ældreplejen bliver holdt sammen af SOSUer
Der arbejder 25.000 social- og sundhedsassistenter og 30.000 ditto hjælpere i kommunernes ældrepleje. Det er 5 gange så mange som de 11.000 sygeplejersker i samme sektor. SOSUerne tilbringer langt mest tid med borgerne og bærer et enormt ansvar for både deres mentale, sociale og fysiske velbefindende.
Alligevel er SOSUer nok den mest udskældte og nedgjorte faggruppe i landet, hvilket udover at tangere systematisk voksenmobning er virkelig dårlig taktik når vi nu har brug for mange mange flere.
I stedet for at skabe rum for private forsikringer, skal vi give SOSUerne meget bedre vilkår for at udøve deres faglighed. Vi må skabe en troværdig base for faglig anerkendelse. Oplagte byggesten er fælles standarder for kompetence, tydelige krav og dokumentation – også af al den kompetence, der opbygges via sidemandsoplæring og erfaring.
Så kan vi begynde at nedbryde siloer og skabe en kultur, hvor vagtplaner, opgaver og beslutningskompetence har basis i reel kunnen og ikke bare i stillingsbetegnelsen. Og vi kan sætte fart på den opgaveglidning, som er forudsætningen for, at det nære sundhedsvæsen kommer til at fungere.
Det er velkendt at anerkendelse, tillid og faglig tryghed er faktorer i færre sygedage, effektivitet, fastholdelse og større arbejdsglæde. Der er nok heller ikke usandsynligt, at flere vil søge ind i SOSU faget, hvis der bliver lidt sjovere og sikrere at være. Private forsikringer kan ikke lukke hullerne i velfærdsosten – men at vi tager SOSUerne alvorligt kan.