23948sdkhjf

Disse plejehjem får vaccinen først

To plejecentre i Ishøj er øverst på listen over kommuner i Region Hovedstaden, der først får vacciner.

Region Hovedstaden forventer at starte vaccinationer 27. december på hospitaler og plejecentre.

Det oplyser regionens presseafdeling.

Medie: De 10 første

Berlingske har fået indsigt i en liste, som bekræftes af Randi Krogdal Steen, forstander for Haandværkerforeningens Plejehjem i Københavns Kommune. Berlingske arbejder på at få bekræftet listen og på at få den fulde liste fra Region Hovedstaden:

Omsorgscentret Kærbo – Ishøj Kommune
Torsbo – Ishøj Kommune
Plejehjemmet Hjortespring – Herlev Kommune
Lille Birkholm Center – Herlev Kommune
Lærkegaard Center – Herlev Kommune
Herlevgaard Center – Herlev Kommune
Fælledgården – Københavns Kommune
Kastanjehusene – Københavns Kommune
Plejecentret Hørgården – Københavns Kommune
Haandværkerforeningens Plejehjem – Københavns Kommune

Den præcise fordeling over, hvilke kommuner der får vaccinerne først, ventes offentliggjort onsdag.

Ishøj Kommune oplyser, at den har fået en liste tilsendt af Region Hovedstaden.

Her er de to plejehjem Kærbo og Torsbo, der ligger i Ishøj, øverst på listen over, hvem der først får vacciner.

Ishøj er den kommune i landet, der har det højeste smittetryk, når man ser antallet af smittede den seneste uge i forhold til antallet af indbyggere.

Danmark får i første omgang kun et begrænset antal vacciner, og de bliver derfor prioriteret til personale i sundhedsvæsenet og de mest sårbare borgere i kommuner med høj smitte. Det er for eksempel beboere på plejehjem

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech blev godkendt i mandags af EU-Kommissionen. Det ventes inden for få dage at ankomme til Danmark.

Datoen 27. december har tidligere været nævnt som dagen, hvor man forventede at kunne vaccinere de første danskere.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127