23948sdkhjf

Opmuntring til plejehjem: 2.a sendte personlige julekort

2.A på Lyngby Privatskol tændte et lille lys i mørket med tanke på fællesskab og de plejehjemsbeboerem der i julen måtte undvære deres familier grundet covid-19.

Eleverne sendte derfor personlige julekort til beboerne på Plejehjemmet Udsigten i Græsted.

- Vi talte lidt løst og fast om julen, og om hvilke ting, eleverne glædede sig til. En elev fortalte om sin farmor, der sad alene - og så udviklede snakken sig hurtigt til, at vi må da gøre noget for dem, der sidder alene. Eleverne kom frem til, at når vi nu ikke kunne besøge et plejehjem, så måtte vi sende beboerne personlige julehilsner. Og så gik alle ellers i gang med kreationerne, fortæller Helle Sværdpiil, der er lærer for 2.A.

Én af elevernes mødre arbejder på Attendos plejecenter Udsigten, og efter hurtig koordinering og dialog blev 2.A enige om, at julekortene skulle afleveres til beboerne i Græsted.

- Julen kan være en hård tid for beboere, der ikke kan holde jul med deres familier. På plejecentret gør vi alt for at holde den bedste jul for beboerne og hygge ekstra meget i december. Julekortene fra eleverne er den ekstra ting, der varmer og skaber glæde hos beboerne. Det er virkelig et betænksomt og vigtigt initiativ, som vi og beboerne er meget glade for, fortæller virksomhedschef på Udsigten, Louise Ivanhoe Nielsen.

Klassen er sammen med Helle Sværdpiil blevet enige om, at kortene til beboerne på plejecentret skal gøres til en fast juletradition.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078