23948sdkhjf

Knap 25 procent af beboerne er smittet på fynsk plejehjem

Ældrecenter Skovgade i Middelfart har testet beboere og personale efter et smitteudbrud af covid-19 på plejehjemmet, hvor der bor 43 ældre. Nu skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse, at 10 beboere er smittet.

Derudover er fire medarbejdere testet positive.

Jeanette Rokbøl, sundhedschef i Middelfart Kommune, siger til TV 2 Fyn:

- Vi er sindssygt bekymrede og rigtig kede af det. Vi har fulgt med andre steder og frygtet, at det ville ske her.

De resterende 33 beboere er testet negative, mens der afventes svar på yderligere fire medarbejdere, der alle har symptomer.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095