23948sdkhjf

Aalborg er presset: Mange smittede kan skære i service og flytte personale til andre opgaver

Aalborg Kommune kan være nødt til at skære i servicen til de ældre borgere. Personalet kan desuden blive tvunget til at varetage andre opgaver, end de udfører til daglig.

Ældre og handicapudvalget har nemlig besluttet at skifte fra grønt til gult driftsscenarie på grund af et højt antal coronasmittede blandt personalet. Forvaltningen har vurderet, at der mangler 32 ansatte på kommunens plejehjem. 5 mangler i hjemmeplejen, mens sygeplejen må undvære 7 ansatte.

Det skriver Nordjyske.

Formand for ældre- og handicapudvalget Jørgen Hein uddyber til avisen, hvilke services man vil skære væk, hvis det bliver nødvendigt.

- I første omgang kigger vi for eksempel på træningsområdet og de aktivitetscentre, hvor der er fastansatte. For selvom der er tale om en slags nødbekendtgørelse, som giver os mulighed for det, vil vi helst ikke ind og pille ved rengøringen. Dels fordi det vil kræve en ny visitation, men også fordi rengøring er så vigtig for at forhindre spredning af corona-smitte, så det bliver noget af det sidste, vi kommer til at skære i, siger Jørgen Hein.

Rehabiliteringscentrene i Mou og Ulsted er allerede lukket. Udvalgsformanden siger til Nordjyske, at det indtil videre har været muligt at flytte personale til andre opgaver af frivillighedens vej.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079