23948sdkhjf

Færre genindlæggelser af ældre: "Randersmodellen" skal inspirere hospitaler og kommuner

Opfølgning, observation og samarbejde. Det er nøgleordene i "Randersmodellen".

Gennem de sidste to år har hospitalspersonale og kommunalt plejepersonale arbejdet sammen med patienter med hoftenært lårbensbrud og deres pårørende i et projekt, der skal styrke overgangen fra hospital til kommunale plejecentre ved at højne overlevelsesprocenten og mindske antallet af genindlæggelser for patienter med hoftenært lårbensbrud.

- Projektet har kørt på tværs af hospitalets afdelinger og med kommunerne. Som en del af projektet har vi sammen udviklet "Randersmodellen", hvor plejepersonalet i kommunerne skal observere patienten og støtte sig til nogle skemaer, hvor de kan se, hvordan de skal handle på afvigelser. Og så har vi lavet en åben telefonisk kontakt for hjemmesygeplejerskerne, siger Michael Tjørnild, ledende overlæge på Ortopædkirurgi.

Det betyder, at hvis hjemmesygeplejerskerne omkring patienten oplever, at patienten udviser sygdomssymptomer som eksempelvis diarre, eller hvis patienten har smerter, kan hjemmesygeplejersken tage direkte kontakt til hospitalet og den afdeling, der har udskrevet patienten. Sammen med hospitalspersonalet kan de afklare tvivlsspørgsmål over telefonen, således at patienten i bedste fald undgår en tur til vagtlægen og genindlæggelse på hospitalet.

Inspiration til samarbejde

Projektet er opstået som en del af det nationale Lærings- og Kvalitetsteam (LKT) for hoftenære lårbensbrud, og "Randersmodellen" er bare en ud af flere LKT-indsatser i Randersklyngen.

Nu er projektet gennemført og evalueret, og resultatet er publiceret af Styrelsen for Patientsikkerhed, som lægger op til, at andre hospitaler og kommuner kan lade sig inspirere af "Randersmodellen". Det er den styrkede dialog mellem hospitalet og kommunernes plejepersonale, der er af afgørende betydning for projektet:

- Et hoftenært lårbensbrud er farligt for ældre patienter, så et godt samarbejde med kommunerne er en forudsætning for, at sådan et projekt lykkes. Vi kan se, at vi i forløbet har nedsat genindlæggelse og fået hurtigere mobilisering af patienten, forklarer Michael Tjørnild.

I 2019 blev kun 15 procent af patienterne genindlagt inden for de første 30 dage, mod henholdsvis 16 og 17 procent de to foregående år. Overlevelsesprocenten inden for de første 30 dage var i 2019 på 92 procent, mod 92 og 90 procent de to foregående år.

Tallene for 2020 er ikke endeligt opgjort endnu.

Patienten er vigtigst

Projektet har kørt i hele 2019 og 2020, og flere udviklingsprojekter er på vej.

- Vi er blevet inspireret af projektet, og vi ved, at vi kan blive endnu bedre. Vi har nogle ildsjæle, der virkelig har meldt sig ind i det her, og der er masser af gode ideer på tværs, som skal være med til at give patienten det bedste forløb, siger Michael Tjørnild.

Ind til videre er "Randersmodellen" kun iværksat på kommunale plejecentre med døgnbemanding, men det er på sigt muligt at inkludere patienter, som bor i eget hjem og ikke får hjemmepleje.

Fra hospitalet har afdelingerne Ortopædkirurgisk, Operation og Intensiv, Medicinsk Afdeling, Akutafdelingen, Kirurgisk Fællesafdeling og Stabens Kvalitetsenhed deltaget i projektet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109