23948sdkhjf

Genudbud - ny entrepriseform skal give bud på sidste etape på sjællandsk supersygehus

Byggeri af sterilcentral til det nye universitetshospital i Køge skal genudbydes, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse og uddyber, at det tidligere udbud måtte annulleres, da der var for få bydende. Derfor udbydes entreprisen nu i en form, som forventes at give bedre konkurrence. 

Det vedtog Regionsrådet i Region Sjælland mandag 1. februar. 

– Vi er tilfredse med, at den nye plan for sterilcentralen nu er vedtaget med et udbud udelukkende på bygningen, siger projektdirektør Helle Gaub i pressemeddelelsen og tilføjer, at man på den måde forventer på, at flere leverandører vil byde ind.

Sterilcentralens udstyr indkøbes under Region Sjællands egne indkøbsaftaler, mens de bydende konkurrerer på at kunne levere en bygning med enten et automatiseret højlager eller et almindeligt manuelt lager indenfor den økonomiske ramme.  

Tidsplan for sterilcentral

Der er opstillet følgende tidsplan for byggeriet af sterilcentralen:

  • Udbud: 1. kvartal 2021
  • Projektering og udførelse: 3. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023
  • Ibrugtagning: 1. kvartal 2024 

Sterilcentralen skal stå klar til brug, når alle de nye operationsstuer tages i brug i 2025

Den nye sterilcentral på Sjællands Universitetshospital i Køge skal rumme produktionslokaler og lager. Her skal de kirurgiske instrumenter rengøres, steriliseres, pakkes og opbevares, indtil de skal bruges til de mange operationer, der skal ske på det fremtidige hospital. 

Udbuddet sker som en ’konkurrencepræget dialog’, hvor der i udbudsprocessen er dialog med de bydende om, hvilke løsninger de ser inden for den økonomi, der er til rådighed. På den måde skal temaer som funktionalitet – for eksempel hvordan lageret udformes - og bæredygtighed drøftes. Efter dialogen tilpasses udbudsmaterialet, som derefter skal behandles i Regionsrådet igen. 

Bygningen skal certificeres i henhold til den danske model for bæredygtighed, DGNB. 

– Derved sikrer vi, at bygningen lever op til de principper for bæredygtigt byggeri, der er gældende for alle etaper i byggeriet af det kommende universitetshospital, siger Helle Gaub.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital i Køge, udfordringerne projektet har stået med samt hvordan de er blevet håndteret i disse artikler:

Hospitalsbyggeri opnåede minimal fordyrelse efter covid-19

Hospital var først med beredskabsplan

Fyret totalrådgiver gav stor forsinkelse på sygehusbyggeri

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093