23948sdkhjf

Rådmand er ikke enig med FOA: "Kritikken er helt ude i hampen"

Aalborg Kommune har fyret 13,2 procent af de kommunalt SOSU-ansatte indenfor de seneste fire år.

Det viser en undersøgelse foretaget af FOA, men rådmand i Aalborg Kommune, Jørgen Hein, er ikke enig i den udlægning. Det skriver Nordjyske.

- FOAs regnestykke er simpelthen forkert, og derfor er kritikken også helt i hampen, siger Jørgen Hein, der er rådmand for ældre- og handicapforvaltningen.

Han mener i stedet, at tallet er på 3,3 procent. Det viser et notat, som han har fået udarbejdet. Ifølge Aalborg Kommune er det nemlig mere korrekt, hvis man angiver afskedigelserne år for år – og ikke over en 4-årig periode, som FOA har gjort.

Ved denne metode vil tallet ifølge Jørgen Hein altså være på 3,3 procent over antallet af afskedigelser over de fire år, og det svarer til 290 ansatte i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020.

- Vi gør normalt meget for at holde på vores ansatte og har også et godt samarbejde med FOA i forhold til forebyggelse af sygefravær og lignende. Og derfor vil jeg også blive ked af det, hvis undersøgelsen bidrager til, at det bliver endnu sværere for os at rekruttere personale til området, forklarer Jørgen Hein.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094