23948sdkhjf

Koncerter og underholdning: Plejehjemsbeboere får lov til at feste i marts

Det har været et hårdt år for beboerne på landets plejehjem. Men beboerne i Frederikssund Kommune kan i marts måske glemme det forgangne år for en stund.

Her bliver der nemlig arrangeret koncerter med musik og underholdning, skriver Sjællandske Nyheder. Det kan lade sig gøre, fordi Styrelsen For Patientsikkerhed netop har ophævet påbuddet om besøgsrestriktioner i kommunen.

Det bliver Anders Ahnfelt-Rønne, som kommer til at stå på scenen. Han er pianist samt skuespiller, og han vil give 15 koncerter af en halv times varighed. Det er nemlig nødvendigt at dele beboerne op i mindre grupper.

Borgmester John Schmidt Andersen kommer også på besøg. Det er dog uvist, om det er til alle koncerter, han vil deltage.

- Det har været hårdt for de gamle at være isoleret i det seneste år. Nu er beboerne blevet vaccineret, så man kan få lov til at snakke med dem. Så det vil jeg glæde mig til. Jeg tror også, det vil gøre en forskel for dem, at jeg som borgmester kommer på besøg, siger John Schmidt Andersen.

Første koncert er på Tolleruphøj i Frederikssund. Herefter vil det foregå på forskellige plejecentre rundt omkring i kommunen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094