23948sdkhjf

Private plejefirmaer vinder udbud i Fredericia efter langvarig tvist

Sundplejen og Luksuspleje ApS skal de næste fem år levere hjemmepleje til borgerne i Fredericia Kommune.

Det står klart, efter de to aktører har vundet udbuddet. Luksuspleje er ny leverandør i området, mens Sundplejen fortsætter, da de har vundet plejeudbuddet for anden gang i træk. Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det giver os ro på i virksomheden - både over for borgere og vores dygtige medarbejdere. Det er ingen hemmelighed, at det seneste år har været et hårdt år for os. For det giver altid en masse støj og usikkerhed, når der er tvivl, om alt er gået rigtigt til. Nu har vi kommunens og advokaternes ord for at pris og kvalitet er som det skal være, siger Tina Demiraj, direktør i Sundpleje, i en pressemeddelelse.

Lang tid med usikkerhed

De to aktører har vundet udbuddet efter en langvarig tvist. Konkurrenter Kære Pleje klagede, da hjemmeplejen i Fredericia Kommune blev udbudt i 2019 og gik til Sundplejen på grund af, at firmaet havde vundet det til en markant lavere pris. Kære Pleje kaldte det ”useriøst lav”.

Kære Pleje fik medhold. Senior- og handicapudvalget i Fredericia mente, at udbuddet skulle gå om, men det har altså stadig ført til, at Sundpleje får opgaven fremover. Forskellen er nu, at Luksuspleje Aps også har vundet udbuddet.

Kære Pleje giver skylden til det forfejlede udbud i 2019.

- Der, hvor skaden skete, var i forbindelse med det sidste udbud. Det betød, at vi måtte lukke afdelingen i Fredericia og afskedige medarbejderne. Havde vi vundet det nye udbud, var det selvfølgelig dejligt. Men så skulle vi starte helt forfra, og det er også et stort arbejde, siger Øjvind Hulgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094