23948sdkhjf

Borgernes vasketøj bliver distribueret på 100 procent el i to kommuner

Varebilen er indhyllet i viskestykketern, og ved første øjekast ligner det en almindelig varebil.

Men de grønne bannere fortæller, at der er tale om en el-varebil. I lastrummet ligger individuelt pakkede vasketøjsleverancer, som chaufføren bringer rundt til borgerne i Frederiksberg Kommune og Gladsaxe Kommune.

Den miljøvenlige og eldrevne distribution af vasketøjet er et resultat af et ambitiøst udbud med fokus på en bæredygtig udvikling. Og alle tiltag tæller på vejen mod en mere bæredygtige udvikling. 

I Frederiksberg Kommune er indkøbspolitikken netop med til at skubbe på den bæredygtige udvikling gennem krav til leverandører til kommunen. Kommunen har blandt andet en målsætning om at være CO2-neutral og blive Danmarks el-bilby nr. 1.

Indkøb kan være med til at løfte på FN’s Verdensmål

DFD står for vask og levering af vasketøj til visiterede borgere i begge kommuner. I begge udbud blev der stillet krav til energioptimeret transport af borgernes vasketøj. Det indebar blandet andet, at køretøjerne skulle køretøjerne som minimum have euronorm 5 og minimum energimærke B.

- Dette krav var med til at skubbe os i retningen af el-varebilerne. På det tidspunkt fandtes der ingen små varebiler med energimærke A, med mindre det var el. Derfor valgte vi, at når vores daværende biler skulle udskiftes og sættes ind i de to kontrakter, skulle det være el. Bilerne, som vi havde i forvejen, var på lejekontrakter med løbende forlængelse, så det var egentlig lige til at udskifte dem, fortæller Lars Wartou, der er Markedschef i DFD. 

El-varebilerne bidrager til at reducere CO2-udledningen i byerne, og samtidig er de med til at løfte på verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og verdensmål 13: Klimaindsats. Både i Frederiksberg Kommune og i Gladsaxe Kommune har de fokus på klimavenlig transport i deres bæredygtighedsstrategier, der skal sikre et renere bymiljø for borgerne.

I Gladsaxe Kommune tager kommunestrategien udgangspunkt i FN’s verdensmål, og her er el-varebilerne et konkret eksempel på, hvordan strategien udmønter sig i praksis. Anne Christine Lønborg er Indkøbs- og udbudskonsulent, og hun fortæller:

- Gennem vores indkøb ønsker vi f.eks. at nedbringe CO2- udledningen og trængslen i Gladsaxe, og derfor stiller vi krav til vores leverandører om, at de transportmidler, varerne leveres i, går i en mere bæredygtig retning, ligesom vi ser på leveringsfrekvensen. Derfor glæder det os, at vores borgere nu får afhentet og leveret deres vasketøj i el-varebiler.

DFD bygger videre på eksisterende principper om miljørigtig kørsel

I DFD er miljøhensyn allerede tænkt ind i logistik og distribution, og med de nye el-varebiler er der taget hul på et nyt kapitel i forhold til distributionen af vasketøj. Mange af de eksisterende principper om miljørigtig kørsel er også gældende for kørsel med el-varebil.   

Chaufførerne i el-varebilerne skal fortsat tænke over, hvordan han kører mest miljørigtigt for at udnytte ellen på bedst muligt vis, så de når længst muligt på hver opladning. Der har selvfølgelig været nogle nye arbejdsgange at lære chaufførerne, men ellers er de nye biler blevet taget rigtig godt imod.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125