23948sdkhjf

Haderslev vælger sønderjysk entreprenør til sundhedscenter

Det bliver entreprenørselskabet Ommen A/S, der skal stå for udbygningen af Sundhedscenter Haderslev, oplyser Haderslev Kommune i en pressemeddelelse. 

Torsdag satte kommunen og afdelingschef i Ommen, Søren Dam Wittorf, underskrift på kontrakten på totalentreprisen på byggeriet, der koster 13,76 mio. kr. Beløbet er sammensat af 7,28 mio. kr. i puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, 5,74 mio. kr. i kommunal egenfinansiering og 0,74 mio. kr. i regional egenfinansiering. 

Med den 650 kvm udvidelse af Sundhedscenter Haderslev bliver der mulighed for at tilbyde et bredere felt af sammenhængende sundhedstilbud til de 56.000 borgere i Haderslev Kommune.

Sundhedscenter Haderslev rummer i dag praktiserende læger, børnelæge, fodterapi, øjenklinik, jordemodercenter, lokalpsykiatri, socialpsykiatri, lægevagt, sundhedspleje, rusmiddelcenter, røntgen, sygeplejeklinik og sundhedstilbud under Sundhedssamarbejde og Forebyggelse.  

Målet med etape 2 er at styrke den somatiske del af det nære sundhedsvæsen blandet andet via en markant styrket læge-profil og flere sygeplejefunktioner i sundhedscenteret, som kan gavne især ældre borgere, psykisk sårbare borgere og borgere med kroniske sygdomme. 

Etape 2 forventes at kunne tages i brug i 2022.

Sundhedscenter Haderslev blev taget i brug i 2018 og er bygget af Region Syddanmark og Haderslev Kommmune i fællesskab. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11