23948sdkhjf

Efter 923 coronadødsfald blandt plejehjemsbeboere skal udbrud undersøges

Under coronapandemien har regeringen haft som mål at holde smitten ude fra plejehjem for at beskytte beboerne mod et alvorligt forløb med coronavirus. Det er ikke lykkedes.

923 plejehjemsbeboere er ifølge Statens Serum Institut døde af eller med coronavirus i Danmark. Det svarer til 39 procent af alle danske covid-19-dødsfald. Samtidig har 400 ud af landets godt 900 plejehjem haft mindst et tilfælde af coronavirus.

Det er en af grundene til, at en ny undersøgelse nu skal se på, hvordan myndighederne har tacklet coronaepidemien i ældreplejen. Det er et flertal i Folketinget blevet enige om, skriver DR. Flertallet består af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og løsgængeren Susanne Zimmer.

VIVE skal undersøge

Formålet med den nye undersøgelse er ifølge partierne at sikre, at styrelser, regioner og kommuner bliver bedre rustet til at håndtere udbrud af smitsomme infektionssygdomme i ældreplejen fremover.

- Vi er selvfølgelig optaget af at finde ud af, hvad der har virket. Og så kommer vi også til at se på, hvad der ikke har været virksomt, siger Socialdemokratiets ældreordfører, Birgitte Vind, til DR.

Der er fra partiernes side lagt op til, at undersøgelsen skal udføres af eksperter - gerne fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Der er lagt op til, at undersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2021.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079