Pressefoto

21 danskere får hver dag året rundt en demens-diagnose, og i alt lever op imod 87.000 med diagnosen i Danmark.

Men mange flere påvirkes af sygdommen, der kan være lige så svær for de pårørende til en borger med demens at forstå og acceptere som for personen med demens.

Derfor fokuserer demenskoordinatorerne i Ringkøbing-Skjern Kommune også på de pårørende, når de den 8. april starter en foredragsrække om demens op. Foredragene, der har overskriften "Diagnosen og tiden efter", vil være for personer med let til moderat demens og deres pårørende, og formålet er at sikre, at både den demens-ramte borger og de pårørende har den rette viden om sygdommen til den rette tid.

- Vi vil rigtig gerne sikre, at både den demens-ramte og den/de nærmeste pårørende - typisk en ægtefælle - til en person med demens ved, at der er mulighed for at få hjælp og rådgivning i kommunen, når de måtte føle et behov for det, siger Kirsten Holmgaard Jensen, demenskoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nogle vil ikke udredes

Hun understreger, at det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på en demensdiagnose - også i forhold til, om man er den person, der får diagnosen, eller man er pårørende:

- En demenssygdom forandrer livet og hverdagen og kan være vanskelig at tackle for både personer med demens og de pårørende, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen - og tilføjer:

- Vi møder borgere med en demensdiagnose, som siger: "Jeg har hørt om nogen, der gik hjemmefra og blev væk. Vil det også ske for mig en dag?" Og vi møder borgere, der ikke selv vil udredes, fordi evnen til indsigt i egen situation er noget af det, der går i stykker i hjernen, og hvor det er de pårørende der henvender sig og har brug for støtte.

Fælles for borgere med en demens-diagnose er dog, at det kan være nemmere at lære at leve godt med diagnosen, hvis man tidligt i forløbet får den rette hjælp:

I kølvandet på foredragsrækken planlægger kommunens demenskoordinatorer at starte en samtalegruppe for netop de demensramte borgere, der har fået stillet diagnosen tidligt i demensforløbet.

- Derudover vil vi afholde kursusforløbet "Livet med demens i plejebolig" for pårørende, der har deres kære på et plejecenter, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen.

Demens er en folkesygdom

Tidligere blev demens generelt opfattet som en naturlig del af det at blive gammel. Senil demens eller senilitet kaldte man det. Og selvom forekomsten af demens stiger i takt med alderen og fortrinsvist rammer folk over 65 år, skyldes det sygdom i hjernen.

Det er fortrinsvist ældre danskere, der bliver ramt af demens, og sandsynligheden for at få diagnosen, stiger med alderen. Således er det kun ca. 1 ud af 100 60-65 årige, der lever med demens, mens det for ældre over 90 år er tæt på hver tredje.

Men, påpeger Kirsten Holmgaard Jensen: Demens en sygdom, som man bør arbejde med. Det er ikke bare noget, man skal acceptere som en naturlig del af det at blive gammel.

Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune da også en veludstyret værktøjskasse til at arbejde med borgere med demens:

- Vi vil derfor fremover afholde samtalegrupper, hvor vi mødes med borgere, der har fået demens, hvor de møder andre i samme situation, og hvor vi kan tilbyde både fysisk og kognitiv træning. Men vi har en fornemmelse af, at mange har savnet et tilbud til de pårørende til en person med demens-diagnosen i den tidlige fase af sygdommen, og det er dét, vi nu inviterer til med foredragsrækken.

Fysisk møde er vigtigt

Foredragene er allerede blevet udsat på grund af corona, men Kirsten Holmgaard Jensen håber, at det vil være muligt at mødes fysisk til det første af de foreløbigt tre planlagte foredrag den 8. april.

 - Det er vigtigt at mødes fysisk, synes vi, for det er væsentligt, at de pårørende føler sig trygge og godt tilpas. Det må ikke være fremmed eller skræmmende at komme ind og få mere information om demens, siger Kirsten Holmgaard Jensen.

Hun peger på, at det både for borgeren, der har fået diagnosen - og for nære pårørende kan være svært at acceptere en demens-diagnose.

- Spørger man tilfældige mennesker på gaden, så vil de alle sammen sige, at de da bestemt håber, at de aldrig får demens. Eller de vil sige, at demens er en forfærdelig diagnose. Vi vil gerne vise, at man ikke er alene, og at man sagtens kan få et godt liv - også selvom man selv eller ens ægtefælle har fået en demens-diagnose, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen.

- Demens er en folkesygdom, og jo mere vi alle sammen ved om sygdommen, jo bedre bliver vi til at tackle de mennesker omkring os, der lider af demens. Og kan vi være med til at få vendt tabuet omkring demenssygdomme, er vi kommet godt på vej, siger Kirsten Holmgaard Jensen.