23948sdkhjf

Nyt sundhedstiltag i storbyer: Frontmedarbejdere skal styrkes fagligt og have større handlefrihed

Udviklingen i det nære sundhedsvæsen i kommunerne går mod flere korte indlæggelser
og flere opgaver, der skal løses tæt på borgerne.

Det betyder, at frontmedarbejdere som f.eks. social- og sundhedsassistenter og –hjælpere møder flere og mere komplekse borgere.

- Opgaver, der flytter fra hospitaler til kommuner, forandrer både de eksisterende opgaver
og skaber nye. Derfor skal vi vide, hvad der virker, og hvad vi skal gøre mere af. Vi skal gøre
op med vanetænkning, så vi ikke handler på baggrund af det, vi kun tror virker. Det kan den
”forbedringsmodel” hjælpe med, siger Clea Hinrichsen, centerchef for HR og Kvalitet i
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning.

København og Aalborg kommuner har sammen udviklet et virtuelt læringsforløb på seks
moduler om metoderne i forbedringsmodellen. Forløbet er udviklet sammen med Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, og målgruppen er frontmedarbejderen i sundheds- og
omsorgssektoren.

Frontmedarbejere i fokus

Det er en ny tilgang, at frontmedarbejdere som social-og sundhedsassistenter eller -hjælpere og ikke de administrative funktioner bliver spydspids i forandringerne.

Forbedringsmodellen handler om at løfte den kommunale kvalitet i opgaver som medicin,
fald, forebyggelige indlæggelser osv. ved at bruge bestemte metoder. Modellen giver
konkrete anvisninger til, hvordan små afprøvninger kan skabe nye og forbedrede
arbejdsgange og samarbejder i teams og grupper.

- Forbedringsmodellen har bl.a. reduceret medicinfejl i København, fordi
frontmedarbejderne har kigget grundigt på medicindata og arbejdsgange. Københavns
Kommune har også inddraget borgerne i disse forbedringer, for modellen giver konkrete
værktøjer til tættere dialog mellem borgere og frontmedarbejdere, siger Clea Hinrichsen.

Lederne skal lære at tie stille

I forbedringsmodellen er det centralt, at der i det enkelte team er én kendt og fælles
metode til at løfte kvaliteten.

Når alle ved, hvad forbedringsmetoden er, er det nemmere at
udvikle kvaliteten. Samtidig peger modellen på, at det skal være tydeligt for
medarbejderne, at de selv kan bidrage til at højne kvaliteten, og at deres idéer er vigtige.

Og lederne skal definere målet, sætte holdet og derfor lære at tie stille og lade
medarbejderne komme på banen med deres faglighed og forslag til forbedringer.
Forløbet tilpasser sig kursistens niveau så der kun fokuseres på de emner, som kursisten
har brug for at lære.

Alle kommuner kan få adgang

Dermed bliver tidsbrug forskelligt men alle kommer frem til samme
læring. Det kaldes for adaptiv læring fordi det er tilpasset den enkelt kursist, og ikke en
række ens flyvende powerpoints, som alle skal igennem.

- Det er første gang, der findes læringsmateriale om forbedringsmetoder på dansk, som
er målrettet kommunerne. Vi har udviklet et kursus, som vi venter os meget af – og
inviterer nu alle andre kommuner til at være med, siger Louise Weikop, kontorchef i
Kvalitets- og innovationsenheden i Aalborg Kommune.

Forbedringsmodellen kan bruges af alle kommuner, for der er brug for fælles løsninger til
fælles udfordringer. Derfor kan hver kommune købe sig adgang til det virtuelle
læringsforløb for 150 kr. årligt pr. medarbejder.

På den måde kan kommunerne opbygge
et fælles sprog og systematik omkring kvalitet, og alle medarbejdere og ledere på tværs af
kommuner vil få kompetencer i forbedringsmetoderne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094