23948sdkhjf

Nu åbner plejehjemmene i Aarhus endelig for besøg, men én må stadig vente

Beboerne er efterhånden vaccineret i en sådan grad, at de fleste plejehjem i Aarhus Kommune kan åbne.

Det gælder for 50 uf ad 51 plejehjem. Det skyldes foruden vaccinationsprogrammet, at smittetallet er lavt, skriver Aarhus Stiftstidende.

Plejehjemmet Voldbygade må dog stadig leve med besøgsrestriktioner, da 80 procent af beboerne endnu ikke er færdigvaccineret. Rådmand Jette Skive (DF) kommer med en opfordring sammen med ophævelsen på langt de fleste plejehjem.

- Selvom vi åbner mere op, er det vigtigt, at vi gør det med forsigtighed, så vi ikke bliver nødt til at lukke ned igen. Vi gør det her for de ældres skyld, så de kan få mere glæde i dagligdagen. Derfor har vi sammen et ansvar for at passe godt på vores ældre medborgere, så de er trygge ved genåbningen, siger Jette Skive til Aarhus Stifstidende.

Aarhus Kommune har de seneste 7 dage haft 67 smittede pr. 100.000 borger, viser tal fra Statens Serum Institut.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078