23948sdkhjf

Ny plejehjemsleder er bekymret for, om besparelser betyder forringet livskvalitet

Vibeke Andreasen er nervøs for, om økonomien kan hænge sammen med at sikre god livskvalitet for ældre.

Hun har været souschef på Filskov Friplejehjem siden 2011, men tiltrådte 1. april i år som leder. I sin nye rolle vil hun stadig have øje for glæderne i de ældres hverdag, fortæller hun til Vejle Amts Folkeblad.

Men det kan være svært. Ressourcerne er knappe, og det skyldes ikke mindst, at den såkaldt beboeropholdstakst er blevet sat kraftigt ned. Det er ikke kun på friplejehjemmene, men også de kommunale plejehjem.

For Filskov Friplejehjem betyder det, at der er én mindre ansat, der kan tage hånd om de 36 beboere på dag-, aften-, og natholdene. Fire social- og sundhedsassistenter er fratrådt i 2020, og der er en mindre i ledelsen.

Vibeke Andresen synes, det er svært at gennemskue takstberegningerne fra sundheds- og ældreministeriet.

- Vi har fået at vide, at alle puljer fra sundheds- og ældreministeriet er medindberegnet i den takst, vi får på 1167 kroner per beboer per døgn, siger hun til Vejle Amts Folkeblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109