23948sdkhjf

Konference sætter fokus på lighed blandt ældre i sundhedssystemet

En konference skal sætte fokus på, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan skabe større social, digital og mental lighed hos ældre

SUFO, som er Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg, afholder det i anledning af deres årskonference på Hotel Nyborg Strand d. 6. – 7. juni 2021. De skriver således om konferencen:

Corona-krisen har gjort samfundets eksisterende problemer mere synlige, og uligheder træder tydeligere frem. Ensomhed og angst for sygdom er udbredt, og for de mennesker, som før var i mistrivsel, synes den personlige krise måske uoverstigelig.

Nogle ældre har været syge af corona eller andre sygdomme, andre har lidt funktionstab grundet manglende muligheder for motion og social interaktion.  Krisen har ramt alle, men ældre der i forvejen var i en særligt vanskelig livssituation, er blevet dobbelt-ramt.

Derfor er det i år endnu mere vigtigt på SUFOS Årskonference at sætte fokus på, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan medvirke til at skabe større social og mental lighed hos ældre. 

Hovedoplægsholdere er: 

  • Gorm Raabølle Knudsen, projektleder, WIPP 360
  • Ditte Charles, selvstændig psykolog
  • Helle Stentoft Dalum, sektionsleder, Enhed for Ældre og demens,
    Sundhedsstyrelsen
  • Peter Simonsen, professor i kulturstudier, Syddansk Universitet
  • Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, adjunkt, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

Tilmelding foregår på SUFO´s hjemmeside.

Læs mere om: SUFO
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078