23948sdkhjf

Plejehjemsbeboere må undvære møbler

Det seneste år har landets ældre i høj grad været isoleret på landets plejehjem. På Skanselyset har de i tiden endnu mindre menneskelig kontakt.

Et brandtilsyn har nemlig ført til, at næsten alle møbler er fjernet fra fællesområderne med hensyn til sikkerhed. Det går ifølge nogle beboere udover det sociale liv på plejehjemmet. Plejehjemslederen anerkender også, at Skanselyset ligner mere en institution end et hjem, skriver Hillerød Posten.

Halla Obel, der er afdelingschef for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune, fortæller, at situationen ikke er optimal.

- Fællesskabet er rigtig vigtigt for mange af vores plejehjemsbeboere, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at de bløde stole og hyggen er blevet fjernet, men der står stadig spiseborde, som de kan sidde ved, siger hun til avisen.

Boligselskabet er lige nu ved at opsætte branddøre for at sikre plejehjemmet, hvis der opstår brand. Beboerne må undvære møblerne indtil, de er sat op.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438