23948sdkhjf

Kiss laver vægmalerier til plejehjem: Demente kan pludselig huske

En solsort står på dét, som skal forestille en salgsbod fra en svunden tid.

På bordet står der også æg, tomater og løg, mens der i baggrunden er en hønsegård. Det tydeliggør, at varerne bliver dyrket og produceret på den nærliggende gård. Vægmaleriet hører til på Ulleruphus Plejehjem i Fredericia. 

BUmTqdlA

Det er lavet af Kiss Jönsson, som lever af at male netop det, og det gør hun især til plejehjem. Til disse opgaver dyrker hun særligt noget, som beboerne kan genkende.

- Det er næsten altid natur eller dyr, som jeg maler. Det skal være noget, hvor man tydeligt kan se, hvad det er, og det skal ikke være alt for abstrakte billeder, siger Kiss Jönsson, der er i gang med at lave et vægmaleri i Hvalpsund.

Det kommer til at indeholde et portræt af Limfjorden, som snor sig langs byen.

Naturen gør folk lykkelige

Når hun maler til plejehjem, er det særligt det naturlige, som hun vil vise frem gennem sit håndværk.

- Næsten alle kan lide at være i naturen, og det er også videnskabeligt bevist, at det producerer lykkehormoner, hvis man tager ud i den. Men det behøver faktisk ikke være den ægte vare, da hjernen lader sig snyde, når man blot ser på de smukke farver, som man finder der, siger fortæller Kiss Jönsson.

wnvSysKQ

Hun mener derfor, at portrætter af dyr og natur passer godt til et plejehjem, da beboerne sjældent har mulighed for selv at bevæge sig ud i naturen. Kunstneren bringer derfor naturen og dyrelivet ind på plejehjemmet.

Kiss Jönsson har siden 2004 arbejdet selvstændig som maler, og de seneste fem år har hun specialiseret sig i vægmalerier. Hun har derfor igennem flere år oplevet, hvordan både beboere, pårørende og ansatte får glæde af hendes arbejde.

- Jeg oplever, at demente kommer til at huske. Jeg malede engang en gård, hvor en dement beboer fortalte, hvordan han som barn skulle hjælpe med at hente køerne ind fra marken. Jeg har også hørt historier om, hvordan det var at være lille pige i 20érne. Så der kommer mange fortællinger ud fra malerierne, bemærker Kiss Jönsson.

Beboerne vil have det lokale

Foruden natur og dyr er det også ofte det lokale landskab og bybillede, som er populært på de forskellige plejehjem. På Aabybro Plejehjem har hun malet et billede af byen, mejeriet og skolen. Under arbejdet fik hun at vide, at en beboer havde haft en slikbutik i byen.

- Han kom hen med et billede af sin butik. Manden var meget gammel, og billedet var fra 60érne eller 70érne. Men han havde simpelthen kigget alle sine billeder igennem. Det er noget, som vækker minder, og det kan vægmalerierne også gøre, siger hun.

Kiss Jönsson fokuserer ofte på at arbejde, når hun er ude at male, men beboere kommer ofte hen og snakker til hende. Det kan ifølge personalet også være beboere, som er meget indelukket til daglig.

- De snakker til mig og vil gerne fortælle en masse ting. Det er næsten løn i sig selv, bemærker hun.

Her kan du se flere vægmalerier af Kiss Jönsson:

Aabybro Plejehjem

Vægmaleri Aabybro Plejehjem 6

Klejtrup Friplejehjem

Vægmaleri på Klejtrup Friplejehjem 4 KissArt

Suldrup Ældrecenter

Vægmaleri af glasdør og murværk på Suldrup Ældrecenter 1

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109