23948sdkhjf

SOSU-skoler: De voksne skal have mere uddannelse

Når en ny elev over 25 år starter på en SOSU-uddannelse, bliver skoleperioderne på hovedforløbet automatisk forkortet med 10 procent.

Men den forkortede uddannelse er ikke til gavn for eleverne. Det mener bestyrelserne for Danske SOSU-skoler, som vurderer, at en betydelig dele af de voksne har brug for mere undervisning.

Derfor skal uddannelsesstederne have frihed til at lave individuelle vurderinger baseret på elevernes reelle kompetencer med mulighed for merit og godskrivning for disse. Bestyrelserne vil have Folketingets partier til at fjerne reglen om 10 % standardafkortning til fordel for en individuel vurdering af den enkelte voksnes reelle kompetencer.

- Vi opfordrer politikerne til at ophæve standardafkortningen for voksne. Den hindrer os i at give det optimale tilbud til voksne der gerne dygtiggør sig. Lad os i stedet få individuelle afkortninger baseret på elevens reelle kompetencer og egne ønsker, siger Per B. Christensen, formand i danske SOSU-skolers Bestyrelserne.

Per B. Christensen peger også på, at mange voksne er uvante med nutidens digitaliserede undervisningsmetoder – det kræver tilvænning. Og nogle voksne har brug for tid til at indhente og styrke de kompetencer, som de ikke havde fokus på i deres grunduddannelse.

- Fleksibilitet er et nøgleord, hvis vi skal imødekomme behovene fra en stærkt differentieret målgruppe. Vi har brug for et opgør med standardløsninger – også på afkortninger for voksne. Mange voksne har brug for den samme tid som de unge. Udover at lære nyt skal de også vænne sig til den nye måde vi driver skole på – den er i vid udstrækning digitalt baseret, siger formand Per B. Christensen.

10 procent af uddannelsen bliver afkortet på alle uddannelser, som hører ind under kategorien erhvervsuddannelser for voksne (EUV).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141